Fase 7
Fase 7 er en argentisk thriller/science-fiction film. Vi følger parret Coco og Pipi (sidstnævnte højgravid), som i begyndelsen af filmen er ude for at købe ind, hvor Coco (som mange andre mænd i supermarkedet) keder sig bravt. Da de står ved kassen, begynder folk pludselig at myldre ind.
På vej hjem ser de en masse mennesker hamstre alt muligt, og da de kommer hjem, konstaterer de ved tv-kiggeri, at der er udbrudt en epedemi, som ikke kun rammer i Argentina, men også mange andre steder i verdenen. Deres boligblok bliver sat i karantæne, og de kan ikke forlade bygningen. Heldigt de havde købt ind til lang tid.
Det lyder måske ikke som noget specielt godt oplæg, men det er det klaustrofobiske i den karantæneramte bygning, der begynder at skabe visse “gnidninger”, naboerne imellem. På samme etage som Coco og Pipi bor den apokalypse-fanatiske Horacio, som tydeligvis er bedre forberedt end alle andre. Han kontakter Coco, som lettere modvilligt samarbejder med ham.
På en anden etage bor Guglierini og Lange, to herrer, som mener den ældre herre Zanutto måske er inficeret med sygdommen der er i epedemi, og derfor vil de have ham af vejen. Det opfanger Coco og Horacio, hvilket giver anledning til visse uoverensstemmelser.
Argentiske film er ikke lige dem man ser flest af, og da slet ikke i denne genre. Filmen er ikke nogen blændende god film, men der er et par ganske sjove overraskelser. Sagde jeg sjove? Ja, for selv om Fase 7 i høj grad er en thriller, så der meget af tiden et glimt i øjet, selv når den er allermest blodig. Der er dog ikke så mange blodige scener i filmen.
Der er ingen deciderede nyskabelser her. Det er rimeligt efter bogen og med enkelte klichéer, men det er solidt arbejde og jeg var rimeligt underholdt det meste af vejen. Derfor et pænt 7-tal.
The Dead
Her har vi en typisk zombiefilm. Løjtnant Brian Murphy er ombord på en flyver der i desperation for at slippe fra et krigshærget Afrika, letter inden han får gjort flyet klar. Det resulterer i, at det styrter ned over havet. Murphy flyder i land, men hans held varer ikke længe. Det vrimler med zombier, der – på vanlig vis – kun bider i græsset efter et skud i hovedet. Eller en halshugning.
Han får tilegnet sig et par våben og forsøger at finde andre overlevende, proviant, ammunition, transportmulighed ud af landet og meget mere. På sin vej møder han den afrikanske sergent Daniel Dembele, og trods de ikke er helt ude efter det samme, beslutter de sig for at slå pjalterne sammen. I bedste road-movie stil begiver de sig på deres fælles rejse, der henholdsvis går ud på at finde en flyvelejlighed ud af landet (Murphy) og finde sin forsvunde søn (Dembele).
Filmen er smækfyldt med sorte zombier. Det er lidt som Resident Evil 5 spillet. Kald det evt. racistisk, når jeg siger at der dør hundredevis af sorte, og meget få hvide. Men hallo, vi er ligesom i Afrika, okay? Det er ikke racistisk, det er logik.
Det af vejen, så står vi tilbage med endnu en solid film, der dog er noget mere dyster end føromtalte Fase 7. The Dead har praktisk talt ingen humoristiske indslag. Måske lige bortset fra nogle ind i mellem fantastiske blodige effekter. En enkelt af dem fik mig ligefrem til at grine højlydt. Ikke at var dårligt lavet eller komisk, mere fordi den var helt suverænt godt lavet.
Generelt er effektniveauet højt. Jeg så bluray udgaven og billedet var pænt, uden at være fantastisk. Filmen er ellers skudt på 35MM, så der burde have været mulighed for lidt bedre billede. Det er dog langt fra dårligt, og filmen tog sig generelt meget pænt ud på mit 100” projektorbillede.
Plottet er relativt forudsigeligt, der sker ikke de store overraskende ting, men da niveauet hele vejen igennem er teknisk flot og det der er fungerer, ja så havner The Dead også på et pænt 7-tal.
-Jacob
No comments:
Post a Comment