Lyn-filmanmeldelser: Fase 7 (2011) & The Dead (2010)

Fase 7

Fase 7 er en argentisk thriller/science-fiction film. Vi følger parret Coco og Pipi (sidstnævnte højgravid), som i begyndelsen af filmen er ude for at købe ind, hvor Coco (som mange andre mænd i supermarkedet) keder sig bravt. Da de står ved kassen, begynder folk pludselig at myldre ind.

På vej hjem ser de en masse mennesker hamstre alt muligt, og da de kommer hjem, konstaterer de ved tv-kiggeri, at der er udbrudt en epedemi, som ikke kun rammer i Argentina, men også mange andre steder i verdenen. Deres boligblok bliver sat i karantæne, og de kan ikke forlade bygningen. Heldigt de havde købt ind til lang tid.

Det lyder måske ikke som noget specielt godt oplæg, men det er det klaustrofobiske i den karantæneramte bygning, der begynder at skabe visse “gnidninger”, naboerne imellem. På samme etage som Coco og Pipi bor den apokalypse-fanatiske Horacio, som tydeligvis er bedre forberedt end alle andre. Han kontakter Coco, som lettere modvilligt samarbejder med ham.

På en anden etage bor Guglierini og Lange, to herrer, som mener den ældre herre Zanutto måske er inficeret med sygdommen der er i epedemi, og derfor vil de have ham af vejen. Det opfanger Coco og Horacio, hvilket giver anledning til visse uoverensstemmelser.

Argentiske film er ikke lige dem man ser flest af, og da slet ikke i denne genre. Filmen er ikke nogen blændende god film, men der er et par ganske sjove overraskelser. Sagde jeg sjove? Ja, for selv om Fase 7 i høj grad er en thriller, så der meget af tiden et glimt i øjet, selv når den er allermest blodig. Der er dog ikke så mange blodige scener i filmen.

Der er ingen deciderede nyskabelser her. Det er rimeligt efter bogen og med enkelte klichéer, men det er solidt arbejde og jeg var rimeligt underholdt det meste af vejen. Derfor et pænt 7-tal.

The Dead

Her har vi en typisk zombiefilm. Løjtnant Brian Murphy er ombord på en flyver der i desperation for at slippe fra et krigshærget Afrika, letter inden han får gjort flyet klar. Det resulterer i, at det styrter ned over havet. Murphy flyder i land, men hans held varer ikke længe. Det vrimler med zombier, der – på vanlig vis – kun bider i græsset efter et skud i hovedet. Eller en halshugning.

Han får tilegnet sig et par våben og forsøger at finde andre overlevende, proviant, ammunition, transportmulighed ud af landet og meget mere. På sin vej møder han den afrikanske sergent Daniel Dembele, og trods de ikke er helt ude efter det samme, beslutter de sig for at slå pjalterne sammen. I bedste road-movie stil begiver de sig på deres fælles rejse, der henholdsvis går ud på at finde en flyvelejlighed ud af landet (Murphy) og finde sin forsvunde søn (Dembele).

Filmen er smækfyldt med sorte zombier. Det er lidt som Resident Evil 5 spillet. Kald det evt. racistisk, når jeg siger at der dør hundredevis af sorte, og meget få hvide. Men hallo, vi er ligesom i Afrika, okay? Det er ikke racistisk, det er logik.

Det af vejen, så står vi tilbage med endnu en solid film, der dog er noget mere dyster end føromtalte Fase 7. The Dead har praktisk talt ingen humoristiske indslag. Måske lige bortset fra nogle ind i mellem fantastiske blodige effekter. En enkelt af dem fik mig ligefrem til at grine højlydt. Ikke at var dårligt lavet eller komisk, mere fordi den var helt suverænt godt lavet.

Generelt er effektniveauet højt. Jeg så bluray udgaven og billedet var pænt, uden at være fantastisk. Filmen er ellers skudt på 35MM, så der burde have været mulighed for lidt bedre billede. Det er dog langt fra dårligt, og filmen tog sig generelt meget pænt ud på mit 100” projektorbillede.

Plottet er relativt forudsigeligt, der sker ikke de store overraskende ting, men da niveauet hele vejen igennem er teknisk flot og det der er fungerer, ja så havner The Dead også på et pænt 7-tal.

-Jacob

Malk De Koijn - Toback to the Fromtime

For ikke ret længe siden, ville enhver kender af Malk De Koijn have sagt, at det løb var kørt. Det var et smukt løb, især Sneglzilla, men gruppen var opløst og der kom ikke mere fra dem.

Men så var der lige en optræden på Roskilde, hvor der blev sagt "hov, det var da vist et nyt track", og kimen var lagt. Var der nyt på vej? Havde dansk raps skøreste og mest bizarre, men også måske mest originale og ikke mindst geniale gruppe gang i noget nyt?

Det havde de, og "Toback to the Fromtime" er resultatet. Smuk vinyludgivelse, der dog kommer med kode så man kan downloade musikken digitalt.

Har det så været ventetiden værd? Vi kommer lidt omkring på denne udgivelse. Der er funky og friske beats, chill-out tracks og lidt midt i mellem. Men lyrikken er lige som man husker den. Banal, intelligent, genial, såmænd!

Jeg kunne gå i detaljer om hvert track, men kendere og elskere af de gamle Malk udgivelser kan roligt erhverve denne udgivelse. Nye fans kan begynde her og glæde sig over et gyldent bagkatalog, der kan nydes efter dette album.

Og hey, DJ Jan er tilbage!

-Jacob

Rød front!

Egentlig er jeg ikke SÅ rød, men jeg er nok mere rød end blå. Så jeg bør vel være "tilfreds" med valgresultatet.

Men det er jeg faktisk talt ikke.

Det er længe siden at partiernes mærkesager har været så... Kedelige! Der mangler noget i dansk politik. Røvsyge, leverpostejsfarvede levebrødspolitikere, og ministre uden hverken pondus eller karisma.

Tag Enhedslisten. Hold da op nogle skumle mærkesager. Visse af dem var så outrerede, at jeg mistænkte dem for at være resultatet af "et par baner" - og jeg mener ikke motion her!

Men Johanne... Hun er sgu skarp og har den glød og karisma, som en politiker bør ha'. Man siger ganske vist, at det lyser der brænder dobbelt så stærkt, brænder halvt så længe, men med den hyre MFere får, kan vi godt tillade os at drive lidt rovdrift på dem og suge livskraften ud af dem.

Det forlød, at efter en række år med en Løkke om halsen, var det på tide med en Thorn i øjet.

Jeg må ærlig talt erkende, jeg hellere så Margrethe Vestager som statsminister - frem for Helle.

Blå blok har varslet store kriser, men gør oppositionen ikke altid det? Kun tiden vil vise, hvad der reelt vil ske.

Jeg tror ikke der er de helt store ændringer forude.

-Jacob

Status pr. dags dato

Det er nu efterhånden et pænt stykke tid siden jeg har haft gang i min blog, selv om der egentlig har været masser at skrive om. Men nu skal der til at ske lidt igen.

Livet er naturligvis gået videre, som den slags nu engang har det med at gøre, og hvad er der så sket siden sidst?

Jo, hjemmebiografen er blevet opgraderet væsentligt. Fra at være en HTPC med XBMC og et 37" LCD display, er det nu opgraderet med en Epson LCD projektor i Full HD og en Denon 7.1 forstærker med tilsvarende højttalere. Således er mit billede nu næsten 3 meter bredt og lyden er sublim, detaljeret og så vinduerne og gulvet ryster. Billedet er også fænomenalt, da jeg stort set udelukkende afspiller film i HD-kvalitet på setuppet.

Det giver naturligvis en noget anden oplevelse end før, og jeg har da også genset flere ældre film. Især klassikere, som jeg aldrig har set i biografen, er sjove at se på dette setup. Endnu mere, da visse bluray-udgivelserne gengiver detaljerne i en fantastisk grad. Klassikere som "North by Northwest" (en Hitchcock klassiker, for de uindviede), var nærmest flottere og skarpere i billedet end flere nye film. En film som Gladiator - den med Russell Crowe - er dog blevet udgivet med en 4k Master som kilde, og det er sygeligt, så detaljeret den er.

Egentlig var det slet ikke meningen, at jeg skulle have haft en iPad 2, men så kom dagen, hvor det blev muligt at jailbreake den. Jeg skyndte mig at købe den, og fik da også en, som havde version 4.3.3 af iOS, som heldigvis var lige præcis den version, som kunne jailbreakes. Et par venner var lidt for længe om at købe, så de sidder med en de nu ikke kan jailbreakes. Men ER den nu så meget bedre end den første iPad? Well, den ER hurtigere, den HAR mere ram og den har en lidt federe form factor. Men ellers er der nu ikke så meget at komme efter. Så skulle man måske tro, at jeg havde solgt min iPad 1, men nej, den har jeg stadig. Og jeg bruger faktisk begge pads ret flittigt. Min trofaste iPod touch er dog blevet solgt til en kollega, som lovede den ville få et godt nyt hjem.

I øvrigt må jeg sige, at iPadsne virkelig tager de fleste med storm. Flere af mine venner og veninder bruger dem helt intuitivt. Det er sjældent de spørger om hjælp, når de lige låner en af mine. Jeg ville naturligvis godt kunne leve uden, men de er bare blevet en fast del af min tilværelse. Jeg havde f.eks. også min iPad med til min ferie i Spanien i foråret, og der blev den brugt flittigt som underholdning om aftenen. Jeg tager stort set næsten aldrig nogen steder uden mindst en af dem, og min iPhone, ja den har jeg altid med. Ikke fordi iPhone er det eneste saliggørende, men fordi sådan smartphone bare bliver en integreret del af ens liv.

Det sjove var dog, at den uge jeg var i Spanien, havde vi intet internet, ingen tv og ingen radio. Og jeg savnede det faktisk overhovedet ikke. Det var skønt!

Apropos rejser, så er min næste rejse en tur til Wien i december måned, hvor hovedformålet er, at nyde julestemningen dernede. Med lidt held er der sne. Hotellet er booket og vi skal bo på det 5-stjernede hotel The Ring et såkaldt "casual luxury" hotel. Det har ganske vist gjort turen lidt smådyr, men til gengæld var ferien i Spanien superbillig, så jeg har ikke skrubler over at skeje lidt ud til december. Vi skal naturligvis besøg Swarovski's allerstørste forretning, med krystaller i 3 etager. Jeg har lovet den gamle at tage en masser billeder.

På arbejdet har der været lidt udskiftning hist og pist, men den hårde kerne består dog til stadighed.

Der er sikkert meget mere jeg kunne fortælle, men nu er bloggen sparket igang igen, og det var det vigtigste.

-Jacob

Så blev det endelig jul i 2010 - med masser af sne

I nyhederne påstod de, at det var første gang i umindelige tider, at det var hvid jul to år i træk. Jeg vil lige rette dem og sige, at det bestemt IKKE var hvid jul i Slagelse, i 2009. Men da betegnelsen hvid jul siger, at det er nok der er sne i ca. 90 % af landet, må jeg vil acceptere deres påstand.

Men anyway, den hvide jul kom vist til hele landet i år. Der lå masser af sne og det var jo festligt! Det ER altså bare hyggeligere, når der er et tæppe af sne over landskabet.

Julen blev, som sædvanlig, holdt hos min mor. Det var en afslappet jul med masser af spise og total afslapning, hygge med mad, snak, spil og lidt tv. Egentlig ikke så meget tv. Jeg har efterhånden vænnet mig ret meget fra tv-kiggeri, efter ikke at have haft nogle kanaler i årevis.

Gaver blev der selvfølgelig også udvekslet. Jeg blev som altid ret begavet - den eneste gang om året jeg er det - og fik også selv givet en del bort. Det er nu altid rart, nå ens gaver falder i god jord, ligesom det er lykken, når man kan se at giveren har tænkt meget over gaverne.

Selv fik jeg en del BluRay film, da jeg gerne vil bygge en lille samling op, til når jeg her i foråret skal ud og investere i projektor og surround anlæg. Jeg har ganske vist et glimrende 37" tv, men det er desværre ikke engang Full HD. Jeg har ikke haft surround i nogle år, efter min gamle surroundforstærker stod af, efter at være blevet repareret for anden gang. Men nu skal det altså være. Først bliver det surround og projektor. Dernæst, når jeg har haft et par sparemåneder og lidt tid til at overveje markedet, skal jeg have en eller anden form for lærred. Men nok om det.

Det blev også til en del bøger, og det er skønt. Jeg har i lang tid ikke rigtig haft nogle gode bøger at læse i, men nu har jeg fået en stribe. Ganske vist har jeg allerede læst den ene, men det vidner vel bare om, at den var ret god (det var den).

Det blev også til lidt praktisk, heriblandt tøj og køkkenredskaber. F.eks. et lille ildfast fad, som er ganske praktisk, når man som single skal lave mindre portioner. Ja, jeg er jo ikke ligefrem typen der laver store portioner og så fryser dem ned. Det er jeg et fjols til.

En anden god ting jeg fik, bliver brugt lige nu. Det var en keyboard dock til min iPad, og det er immervæk dejligt med et rigtigt lille fikst tastatur til det. Ganske vist er det virtuelle tastatur på iPadens skærm ganske ok, men der er nu intet der slår god gammeldaws taktilt feedback, som det lækre lille aluminiumstastatur giver. Det er i det hele taget ret lækkert og jeg overvejer at få et lignende til min almindelige Windows PC.

Jeg er ret glad for dufte, så det blev også til hele fire af slagsen i år, og dem glæder jeg mig naturligvis til at gå i gang med at bruge.

Et par af de mere overraskende gaver var et LEGO Technics sæt og et armbånd. Det er hundrede år og en madpakke siden jeg sidst har leget/bygget med LEGO (alene, jeg gjorde det med en ekskærestes lille dreng), men det var faktisk ret fornøjeligt at gøre igen. Man kom hurtigt i 10-årig mode. Måske er det starten på en ny hobby? Armbånd har jeg faktisk aldrig gået med før, med mindre man tæller et armbåndsud med. Det har jeg så ikke gået med i årevis, da jeg efterhånden kan få tiden så mange andre steder fra, deriblandt mobiltelefonen.

Med det foranstående hjemmebiografprojekt havde jeg også ønsket mig nogle filmplakater til mine store, hvide vægge, og det fik jeg heldigvis også. Det var klassikere som Star Wars, Ghostbusters, Blade Runner etc. Lige hvad jeg havde håber på.

Der var en del flere ting, men der er ingen grund til at sidde og opremse dem alle. Jeg vil i stedet ønske alle en glædelig bag-jul og sige tak til de to, der gjorde min jul til noget specielt. I ved, hvem I er.

-Jacob (fra min iPad)

Location:Bjergbygade,Slagelse,Danmark

Filmanmeldelse: The Secret of Kells

Jeg husker ikke helt, hvordan jeg egentlig blev gjort opmærksom på denne films eksistens. Men nogen gange er man bare heldig. Nu tænker du nok, at det lyder positivt, og det er det også. Helt og aldeles.

The Secret of Kells er en tegnefilm, som er skabt af folkene bag blandt andet den fortrinligt The Triplets of Belleville. Hvis du har set den, ved du at de har en unik og særegen stil. Kells har ikke blot kopieret denne, for dette er et andet univers. I stedet er det en raffineret og tilpasset stilart, som klart går mere i spænd med filmens univers.

Én ting husker jeg dog: Jeg så en trailer for filmen og var overbevist om, at den måtte jeg se.

Historien er ganske simpel. Tidspunktet er middelalderen, stedet Irland. Vi følger drengen Brendan, der vel er en ca. 10-12 år gammel. Han er en forældreløs knægt, som nu er taget under sin onkels vinger. Onklen er abbeden af Kells, en lille by, som abbeden har bestemt skal omringes af en høj og kraftig mur. Dette sker fordi landet er under angreb fra nordmændene - altså vikingerne - og onklen ønske at sikre sit lille samfund.

Der er dog en del andre af brødrene i det lille munkesamfund, der synes det er lidt tidsspilde, da man i stedet burde dedikere noget arbejdskraft til at lave bøger. Denne lille flok følger Brendan interesseret, da han finder bøgerne fascinerende. Den gang var de nemlig ofte meget smukt udført med illustrationer i begyndelsesbogstaverne etc. Brendan er ganske vist ikke med til at svinge fjerpennen, men han er med til at skaffe fjerene!

En dag fortæller de andre brødre ham om bogen over dem alle, Ionas bog, som laves af broder Aidan, der er den ypperste illustrator der findes. En sand mester. Den unge Brendan er let påvirkelig, og bliver meget fascineret af denne historie.

De mange svinkeærinder falder dog ikke i god jord hos hans onkel, som gang på gang må minde Brendan om, at arbejdet med muren er vigtigere end bøger og tegnerier.

Pludselig ankommer en fremmed til Kells. Med sig har han en hvid kat. Brødrene byder ham velkommen og bliver godt overrasket, da han viser sig at være den berømte broder Aidan, mesterillustratoren. Han bydes også velkommen af abbeden, da de kender hinanden fra fortiden. Aidan fortæller, at han har været nødt til at flygte fra sit gamle opholdssted, da vikingerne en dag angreb det. Øen Iona er ganske vist gået tabt, men Aidan har Ionas bog med sig, og den agter han at færdiggøre. Men abbeden har andre tanker.

Det ender dog med at Aidan får lov til at arbejde på sin bog, hvilket Brendan udviser stor interesse for. Aidan viser ham bogen og spørger, om ikke han vil se den smukkeste side, hvilket Brendan naturligvis gerne vil. Imidlertid er siden tom. Broder Aidan fortæller, at der kræves den store, hedengangne illustrator Columbkills tredje øje – en krystal der fungerer som forstørrelsesglas - for at lave siden med de smukke detaljer den kræver.

Brendan er som sædvanlig hjælpsom, så da Aidan beder ham om en tjeneste, svarer han straks ja, men forstummer lidt, da det viser sig, at Aidan har brug for nogle bær fra skoven. Brendan har aldrig været uden for Kells mure.

Nysgerrigheden vinder dog til sidst, og Brendan begive sig ud i skoven, sammen med broder Aidans kat, Pangur Ban. Skoven er stor og fascinerende, men pludselig angribes de af et kobbel ulve. I sidste øjeblik reddes de af en hvid ulv - tror de i hvert fald. For pludselig står der en pige med langt hvidt hår og helt klædt i hvids. Brendan er overbevist om, at hun er en fe. Han anklages for at komme og stjæle fra skoven, men får forklaret hvad han er der for. Pigen går med til at hjælpe ham med at finde de bær han leder efter, på betingelse af, at han aldrig kommer ind i skoven igen. Brendan kan ikke andet end tage imod tilbuddet.

Det ender dog med at han og piger bliver venner og hun afslører, at hendes navn er Aisling. Brendan vender tilbage med en lille pose bær, Aidan er tilfreds og får Brendan lokket til at prøve at tegne. Det viser sig at han har talent, hvilket Aidan ikke er sen til at udnytte.

Men Brendans onkel bifalder ikke hans nye "hobby", og Brendan bliver låst inde. Bogen må laves færdig. Vikingerne kommer snart. Tiden er knap...

Jeg vil ikke afsløre mere om handlingen i Kells, men i stedet kommentere filmen som helhed. Visuelt, er den blændende. Nej, vi snakke ikke ultra cool CGI-fest a'la Pixar, men vi snakker knivskarp, farverig, på en gang både detaljeret og enkle tegninger, som oser af både kompleksitet og enkelthed. Universet er umådelig smukt, lige fra de stærkt karikerede figurer, til de mere simple, lige fra Kells livlige by, til den sprudlende skov. Personerne er oftest tegnet med enkle, men særdeles effektive virkemidler. Se bare på billederne! Fra uskyldige Brendan, til de joviale brødre, de skrækindjagende vikinger og ulve. Baggrunde, personer, animationerne. Det hele er umiddelbart simpelt, men oser af charme og forkærlighed for arbejdet.

Stemmerne til figurerne er også gode. De er lige i øjet, med en snert af Irsk ind i mellem det engelske. Og musikken, oh musikken. Den er mildest talt vidunderlig. Vi snakker naturligvis musik der på fin vis skildrer hvad der sker på skærmen. Vi snakke musik der tydeligvis har middelalderlige og irske rødder. Og ikke mindst musik, der rent emotionelt rammer lige i plet. Jeg kan til stadighed få gåhud, når jeg hører Aislings sang. Den smukke og melodiøse sangstemme rammer en nerve hver gang - på den gode måde.

Aisling’s sang fra filmen The Secret of Kells

The Secret of Kells har vundet et utal af priser ved diverse filmfestivaler og er også nomineret til en Oscar. Det er fuldt ud forståeligt. Ganske vist er plottet ikke nyskabende eller overraskende, men det er så tydeligt, at folkene bag denne film har lagt blod, sved, tårer og ikke mindst sjæl i filmens tilblivelse. Og hvad skade gør en lettere klichéfyldt handling, når bare den virker?

Filmen har, såvidt undertegnede er informeret, aldrig været vist i danske biografer. Selv har jeg nydt BluRay udgaven, som står knivskarpt, det er virkelig en smukt film at se - især på et stort lærred.

Det er svært for mig at give filmen den ros, som den fortjener. Hvis jeg SKAL kritisere noget, må det være, at historien måske ikke er den mest spændende og at filmen i det hele taget nok ikke vil blive nydt nær så meget af børn, som af voksne. Det er LIDT en voksentegnefilm. Men på den anden side, den rørte alligevel lidt af det indre barn i mig, så helt ved siden af er den ikke. Noget andet er, at historien måske ikke er den mest spændende.

Konklusionen er i hvert fald klokkeklar: En af de flotteste tegnefilm længe. Visuelt extravagant, lydmæssigt elegant og med masser af charme og emotionelle tricks oppe i ærmet.

Se traileren og bliv fortryllet. Se filmen og bliv tryllebundet.

Karakter: 9 ud af 10

-Jacob

Filmanmeldelse: Green Zone

Det har ikke været nemt at følge i hælene på den ret så storslåede "The Hurt Locker", men alligevel forsøger "Green Zone". Den ganske prominente drejebogsforfatter Brian Helgeland (Mystic River, Man on Fire, L.A. Confidential, etc.) står bag historien og den er da også i den bedre ende.

Matt Daemon spiller den amerikanske soldat Roy Miller, den er i Irak for at lede efter Saddams masseødelæggelsesvåben. Hans deling har været ude ved flere destinationer, hvor de er blevet oplyst, at der skulle findes enten masseødelæggelsesvåben eller ske fabrikation heraf, men hver gang de endelig når frem - til tider efter svær ildkamp med tab til følge, viser det sig at være en nitte. Der er simpelthen intet at komme efter.


Miller spørger sin overordnede om hvor deres informationer kommer fra og om kilden overhovedet er verificeret. Han får at vide, at det skal han ikke tænke nærmere over. Til en briefing med en af spidserne i militæret bringer Miller igen spørgsmålet op, men igen afvises han. Efter briefingen kontaktes han af en CIA-agent, der ligeledes leder efter sandheden: Har der nogensinde været masseødelæggelsesvåben i Irak, eller er det blot en historie fabrikeret af folk i den amerikanske regering?

Miller møder masser af modstand, men der er heldigvis folk - også lokale - der er villig til at hjælpe ham. Men det er ikke nogen nem opgave, for det involverer at Miller skal have fat i en af Saddams tidligere generaler, som bestemt ikke er venligt stillet overfor amerikanere.

"Green Zone" er en ganske flot udført film. Lokationerne er realistiske, kampscenerne medrivende og skuespiller fejler sådan set intet. Men historien er en anelse for forudsigelig. Det er som om man har fundet det nødvendigt at "forberede" publikum, i form af visse scener. Havde de været skåret fra, ville slutningen måske indeholde en overraskelse. Som det er nu, ser man det komme ca. et kvarter før, og man sidder nærmest bare og venter på det vil ske, og det er lidt ærgerligt.

Filmen lander på en solid mellemkarakter, fordi den er og bliver en ganske udmærket film, der desværre bare ikke efterlader så stort et indtryk.

Karakter: 7 ud af 10

-Jacob

Location:Bjergbygade,Slagelse,Denmark