I dag blev det påvist, at retsvæsenet rent faktisk fungerer. Jeg skal gerne indrømme, at selv om jeg arbejder ved domstolene, er jeg bestemt ikke altid enig i afgørelserne. Dog har mit kendskab gjort, at jeg ofte forstår hvorfor domme kan være for milde i mine øjne.

Jeg taler naturligvis om sagen om Ungdomshuset og rydningen af samme. 15 unge stod tiltalt for forsøg på vold efter straffelovens paragraf 245. Dommeren kendte jeg og jeg vidste, at det bestemt var en kompetent og fornuftig mand. Men spørgsmålet var, om loven gav hjemmel til at udstede nogle nævneværdige domme.

Som det nu er de fleste bekendt, fik alle 15 ubetinget fængsel. De skal med andre ord ind og brumme den. Men forud for den afgørelse…

Kl. ca. 12.45 meddelte jeg, at jeg ville over for at overvære domsafsigelsen. På det tidspunkt havde jeg allerede læst dommen, men jeg måtte indrømme, at jeg var meget spændt på at se de tiltaltes ansigtsudtryk, når det gik op for dem, at det ikke længere bare var leg.

Jeg tøffede ned mod byrettens afdeling på rådhuspladsen. Nede foran 7-11 holdte der en vogn med parabol på taget, for TV2 News sendte naturligvis live. En del andre pressefolk var også troppet op udenfor.

Efter at have listet mig gennem den lille mængde, gik jeg op på 2. sal, hvor retssal 36 lå. Retssalen er rimelig stor, men den er mere minded på at huse mange parter i sagen og ikke så mange tilskuere. Og som politiet sagde, så havde pårørende og pressen førsteret. Jeg overvejede at spille “jeg er medarbejder ved retten”-kortet, men det var fair nok, at jeg ikke var med. Det viste sig også, at det kun var én af de tiltalte, der rent faktisk var mødt op. I stedet ventede jeg ude på gangen, hvor bl.a. et forældrepar og andre bekendte af de tiltalte var mødt op.

Normalt er jeg ikke specielt fordomsfuld, så jeg kryer mig lidt ved at sige det, men de typer der stod og ventede, lignede bestemt de typer fra Ungdomshuset. Sort tøj, piercinger, snuskede og uvaskede. Eller også lugtede de bare sådan. Lugten var bestemt ikke særlig rar i ventelokalet. Da en af dem lige skulle taget overtrøjen af, blev lugten ikke ligefrem bedre. Han afslørede en t-shirt med et eller andet lettere debilt politisk slagord.

Ellers gik snakken mest på om hvorvidt de mente, at de tiltalte rent faktisk havde gjort noget og at “de skulle nok klare det”.

Lidt over 13.05 åbnedes dørene, og folk forlod retssalen. Den ene tiltalte så bestemt ikke særlig tilfreds ud (han havde sikkert kløjs i sin tungepiercing da han fik dommen (tak Asger!)) og de andre var også noget fåmælte. Hurtigt efter fik en lille gruppe samlet sig og det blev rundspredt, hvad de enkelte havde fået. Straks efter hev en af subjekterne – jeg vil ikke bruge ordet aktivist, for de er sgu aldeles inaktive når det gælder alt andet end at mele deres egen lille kage – en lille bærbar frem, stak en 3G USB-key i og skulle til at uploade nyheden.

Det blev meddelt flokken, at pressen stod nede foran hoveddøren, bare så de vidste det. Dommeren tog fornuftigt nok bagudgangen. Forståeligt, man ved jo aldrig med de psykopater. Når de kan planlægge at overfalde en politibetjent, ved man sgu aldrig hvad de ellers kan finde på.

Jeg tænkte at det ville være sjovere at se pressen konfrontere nogle parter, så jeg gik ned på gadeniveau igen, og ganske rigtigt. Der stod en kvinde fra TV2 News og rapporterede live. Jeg syntes jeg hørte nogen komme, så jeg trådte til siden, men der kom ingen. Så gik jeg ud af hovedindgangen og kom efter sigende med på TV2 News live udsendelse. Jeg stillede mig om bag pressefolkene og filmede også selv lidt, da fjo… de medsky… tilhængerne kom ud. Flere af dem med dækket ansigt. Lidt plat, da de slet ikke var tiltalt. Men de ville vel ikke stå ved det lort de er med til at støtte. Så meget for den kampånd.

Efter et stykke tid var der ikke rigtig mere at se, så jeg forlod atter stedet og gik tilbage på arbejdet. Tilbage på min plads kunne jeg se en mail var tikket ind fra dommeren: “Da jeg endelig har sluttet Ungdomshussagen, vil jeg hermed gerne give flødeboller. De serveres i dagens anledning på en brosten”. Så DET var humor.

Dommen var på 107 sider. Det er min kollega der sidder overfor mig, som har været med i det meste af sagen og hun har godt nok fået en del grå hår af dem. De tiltalte skal naturligvis betale deres advokater, OVEN i selve fængselsstraffen. Advokatsalæret per advokat lå mellem små 90.000 og godt 190.000 kr.

Jeg kan kun sige, at retssystemet fungerer! Ovenstående dom er helt efter bogen. De tiltalte (dvs. deres forsvarer på deres vegne), udbad sig alle betænkningstid. Det vil sige, at de nu har 14 dage til at overveje, om de vil anke dommen. Personligt tror jeg de alle gør det. Men jeg håber helt ærligt ikke at det hjælper.

Og til de tiltalte kan jeg blot sige: Sådan går det, når man har planlagt at bruge jernkøller (som den ene forsvarer påstod ikke kunne klassificeres som våben, doh!) peberspray og hvad ved jeg mod politiet. Det skal koste. Og det skal koste dyrt.

I har nu fået jeres julegave et par dage for tidligt. Glædelig jul!

-Jacob