Monday 21 December 2009

Ros til DSB

Jeg bliver simpelthen nødt til lige at rose DSB for initiativet omkring lyntogsafgangene fra Slagelse til København.

Hverdagsmorgener: Jacob stiger på toget i Slagelse. Ikke mange er med, der er masser af plads og der er stille. Toget bumler afsted, man forstyrres ikke af annonceringer over højttaleren, og det er generelt bare skønt at slumre. Ingen forstyrrende stop. Det giver lige det ekstra man godt kunne have brugt, da vækkeuret ringede.

Hverdagseftermiddage (undtagen fredag, øv!): Jacob stiger på toget i København. Der er en del flere med, men dog stadig god plads og stille. Toget drøner direkte til Slagelse og der er rig lejlighed til at slappe af.

Det er lykken.

Tak, DSB. Hvis I så også lige kunne få togene til at klare mere end 12 snefnug og at overholde køreplanen, så var alt perfekt. Næsten.

-Jacob

Sunday 20 December 2009

Nu’ det jul igen… snart!

christmas_tree Så nærmer vi os den søde tid igen. Som hvert år har jeg ikke fået fat i alle de gaver jeg gerne ville, trods ihærdige forsøg og mange travede kilometre. Men pyt, så længe det man giver modtages med glæde, så er det jo det vigtigste.

Det er skønt at give gaver. Jeg er også en af de få, der intet har imod at stå i kø i forretningerne. Jeg vælger dog oftest IKKE at få gaverne pakket ind. Det vil jeg hellere selv få gjort. Det sparer også tid i forretningen.

Forleden stod jeg i sådan en isenkræmmeragtig ting, og der var en dame der havde købe en masse forskellige nipsting. En syv-otte stykker tror jeg der var. De skulle pakkes ind. Hver for sig. Forskelligt papir. Jeg tænkte lidt for mig selv: Hun har købt otte ting for sammenlagt 350 kroner. De skal alle pakkes ind. Det tog den meget søde og tålmodige ekspedient ca. et kvarter at pakke det hele ind. Et eller andet sted virkede det lidt grotesk, men hey, det er juletid.

Men burde man ikke tænke lidt over ens medmennesker? Personligt var jeg som sagt fløjtende ligeglad. Jeg havde fundet det jeg skulle have og skulle bare betale. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke havde fået lov til at gå med det UDEN at betale. Men der stod andre i køen som tydeligvis ikke var helt så tålmodige som jeg. Og det er ikke alle, der lige forstår at holde deres frustrationer for sig selv.

Jeg var selv uhyre tilfreds med indsatsen i lørdags, til trods for jeg ikke har fået alt hvad jeg ville. Jeg fik nogle gode ting, som jeg glæder mig til at give.

Min jul bliver igen i år blot med min mor. Vi orker ikke hele den pukkelryggede med et hav af børn, eller rettere, det er sgu nok mest de interne stridigheder mellem mine fætre der gør vi ikke orker. Men det er også ligemeget. Vi får noget god mad, snakker og hygger. Spiller spil og pakker giver ud. Generelt bruger vi en mindre formue på gaver. Der ligner vi hinanden. Min mor sparer hele året, for så at fyre en masse af til jul. Som hun siger, det er den eneste tid på året, hvor hun føler hun kan bruge penge uden at tænke videre over det.

Jeg kan huske juleaftener med over 100 pakker. Det år var vi dog vist også min eks-kæreste, som først syntes det var helt åndssvagt med så mange pakker – hun var vant til et par gaver til hver – men hun endte med at blive som et lille barn også. Mange af gaverne har været mindre ting. Det er ikke dyre ting til 500 kr. altsammen. Et par strømper er også en gave. Det sjove ligger i at pakke ud og naturligvis pakke IND – helst således, at man IKKE kan gætte hvad der er i pakken.

Som barn tilbragte vi de fleste juleaftener hos min mormor på Samsø. Den var en fantastisk tid, hvor der naturligvis var sne HVER jul. Jeg husker det, som var det i går. Amar/Halshug! I år er der en lille bitte chance for hvid jul. Den kommer sikkert ikke, men det kunne sgu være sjovt, hvis den gjorde.

Men det handler ikke om sne. Eller gaver. Eller mad. Eller familien. Det handler om traditioner og værdier. Og husk, man har sine egne værdier og man skaber sine egne traditioner.

God jul.

-Jacob