Monday 3 November 2008

Sofabord vs Jacob = 1-0

Normalt er jeg ellers ikke den store sportsfreak, men natten mellem fredag og lørdag – efter at have spillet Fallout 3 til klokken 4 – bestemte jeg mig for at bruge sofabordet som fodbold. Helt præcis det ene bordben.

Det resulterede i at jeg naturligvis sagde “av for helvedesgusatan” eller noget i den stil. Men ellers tænkte jeg ikke mere over det. Jeg mener, det er jo så tit man lige knalder foden ind i noget. Okay, for MIG er det i hvert fald. Jeg skænkede det i hvert fald ikke en tanke, men det gjorde jeg så næste dag.

Foden var hævet. Den ene tå var væsentlig tykkere end de andre. Den var også blålig. Hvad kalder man i de enkelte tæer? Det er nemt med fingrene, men med tæerne kender jeg personligt kun til storetåen og lilletåen. De andre er bare “tæer”.

Nå, men det var altså tåen lige ved siden af storetåen. Den gjorde avs. MEGET avs. Altså mest når jeg støttede på den. Lørdag skulle jeg så dælme ingen steder. I mit lille positive sind formodede jeg, at den lille hævelser var da væk om søndagen. Det var den så IKKE.

Søndag skulle jeg så naturligvis i byen. Min mors mobil var gået i stykker og hun skulle have en ny. En uskreven lov siger, at så skal hendes afkom rådgive. Men vi fandt nu også en glimrende telefon, UDEN abonnement. Ingen kamera eller JAVA eller hvad ved jeg. Det var der ganske vist på hendes gamle, men hun brugte det aldrig. Den nye havde farveskærm, kunne ringe, sende SMS og der var radio indbygget. Der var sågar standard indgang til USB og hovedtelefoner, og der var sørme også et sæt hovedtelefoner med i prisen. Og så kostede den kun 300 kr. Det var sgu en god handel.

I det mindste benyttede jeg så lejligheden til at få købt et par enkelte småting, nu jeg alligevel var ude. Resten af søndagen gik med Fallout 3 (hold kæft, hvor er det bare godt) og den faktisk ret så gode film Traitor.

Da jeg så vågnede her til morgen, dunkede foden stadig lystigt, så jeg tænkte, at jeg måtte hellere lige snakke med lægen. Det blev så til, at jeg fik en tid ved lægevagten på hospitalet, da min læge havde for travlt her i den normale arbejdstid.

Min mødetid på arbejdet endte med at være klokken 11 og jeg smuttede igen klokken 14.30, da jeg skulle til møde med HK-bestyrelsen. Med frokosten endte det så med at være en tre-timers arbejdsdag, hvilket naturligvis lige var til at klare.

Dog vil jeg lige få med, at mine ellers søde kollegaer groft mobbede mig med min halt! “Gå ordentligt!” Ak ja, hvad man ikke skal udsættes for. Tramp endelig på en mand der allerede ligger ned…

-Jacob

Saturday 1 November 2008

Granhelvededage

Det lyder måske lidt groft, for rent faktisk har jeg intet imod julen, faktisk forholder det sig lige modsat. Men jeg læste nu et sjovt indlæg i et forum og det var så bittert, at ovenstående udtryk formede sig i mit hoved.

Faktisk er der en del fordele forbundet med juletiden. For det første har jeg intet imod efterår og vinter. Jeg elsker den mørke tid, der er absolut ingen vinterdepression her!

Udover det, ja så er det også tiden, hvor mange store spiltitler bliver udgivet. Og jeg må jo erkende, at selv i en alder af 34, kan jeg stadig fordybe mig i et godt spil. Dem er der kommet en del af på det sidste.

Sidste weekend spenderede jeg 18 timer på at gennemføre det sublime Dead Space, et sci-fi horror-survival spil, som måske ikke bød på så meget nyt, men til gengæld var det poleret til det ypperste. En særdeles anbefalelsesværdig titel.

Samtidig med at jeg købte det, fik jeg også købt Far Cry 2. Det er et ret så åbent FPS, som har et enormt areal man frit kan færdes rundt i. Det giver stor frihed, men det kan dog være belastende at skulle rejse lange afstand til fods. Spillet er dog ret genialt alligevel, og det er et meget meget flot spil.

I torsdags – den 30. oktober – udkom så en af årets helt store titler, nemlig Fallout 3. Det er den længe ventede efterfølger til Fallout 2, og endnu engang er man hensat til en fiktiv post-apokalyptisk verden, hvor man kan forme sin figur efter befindende.

Jeg var først lidt irriteret over spillet, fordi jeg døde ret ofte i starten. Men efter at have "opgraderet" min karakter en del, var det pludselig til at holde ud, fordi man havde en reel chance for at overleve.

I spillet skal man ind i mellem foretage nogle valg, som kan have store konsekvenser. Således har jeg netop "nuked" et helt samfund, for at skaffe mig en god sum penge og goodwill hos en rigtig slyngel. Men det er jo det fede ved spil. Man kan være en hel anden person.

Derudover har jeg spillet en demo af svenske DICEs Mirror's Edge. Det er sådan lidt parkour møder fps... men alligevel svært at forklare. Forestil dig et platformspil se fra karakterens øjne. Noget lignende har været prøvet før, men slet ikke med så akrobatisk en spiller før. Det burde ikke være spilbart, men det er det. Hold da op, hvor det er cool. Spillet kommer om et par uger og jeg glæder mig helt vildt!

Det ser måske lidt underligt ud, nærmest som om det vil være stort set umuligt at styre, men det er det slet ikke. Det er en helt fantastisk oplevelse når man løber derudaf!

Åh ja, det bliver nogle gode spilmåneder i resten af 2008.

-Jacob