Saturday 25 April 2009

Filmanmeldelse: The Duchess

Plakaten til The Duchess Keira Knightley. En klassisk smuk og billedskøn skuespillerinde, som efterhånden har været med i en del film, hendes unge alder taget i betragtning. Jeg har tidligere anmeldt Atonement, en film der ligesom The Duchess foregår i fortiden, men The Duchess går noget længere tilbage, nemlig til det 18. århundrede.

Historien er kort: Georgiana Cavendish(Keira Knightley) bliver gift med hertugen af Devonshire (Ralph Fiennes), og lykken er gjort for alle. Og dog. Hertugen gifter sig først og fremmest fordi han er nødt til at få sig en arving, med andre ord, han skal have en søn. Det har Georgiana som sådan ikke noget problem med, selv om hun skuffes en del over hertugens manglende evne til at konversere. Med andre ord, hun elsker ikke ligefrem hertugen og keder sig ærlig talt i hans selskab.

Bryllup med lys En dag kommer der en kvinde med en lille pige, som hertugen meddeler skal bo hos dem, da moderen er død. Han siger det ikke direkte, men pigen er naturligvis hans “uægte” barn. Det accepterer Georgiana lidt modstræbende, men ender dog med at kaste sin kærlighed på den lille pige.

Georgiana bliver gravid, men føder en pige. Hertugen er naturligvis skuffet, og Georgiana bliver gravid igen. Uheldigvis føder hun endnu en pige, og hertugen bliver mere og mere uuholdelig. Han kerer sig overhovedet ikke om sine døtre eller sin kone, kun hans to hunde får hans opmærksomhed.

Ved en fest ser Georgiana hertugen snakke med en kvinde, som viser sig at være Elizabeth (kaldet Bess) Foster (Hayley Atwell), som Georgiana ender med at blive ven med. Da Bess er kommet i en prekær situation, hvor hun af sin mand er nægtet at se sine børn, samt ikke rigtig har noget sted at bo og er nødt til at bo til leje, indtil hun ikke flere penge har, foreslår Georgiana hertugen, at Bess bor hos dem.

Bess og Georgiana I Bess finder Georgiana en veninde, der gør det akkurat udholdeligt, at være sammen med hertugen. Lige indtil den dag, hvor Bess gør noget, som Georgiana ikke finder tilgiveligt.

For at komplicere sagen yderligere, har Georgiana en beundrer, som bestemt ikke går hendes egen opmærksomhed forbi heller. Charles Grey (Dominic Cooper) er vildt betaget af hende, og hun af ham. Men hvor hertugen er noget nær englands mest magtfulde mand, er Charles blot en aspirant til statsministerposten. Og de vil aldrig kunne finde sammen. Eller kan de? Ham jarlen af Grey (Earl Grey!) er meget opsat på at vinde hende.

Charles og Georgiana The Duchess er en ganske flot film, hvis man er til store kjoler, opsat hår og mænd i paryk og ekstravagant tøj. Jeg skal gerne indrømme, at jeg overhovedet ikke er specielt interesseret i den tidsperiode filmen går i, jeg er ikke vild med Keira Knightley (finder hende reelt set ikke særlig attraktiv) og jeg er heller ikke den store beundrer af den slags drama filmen afbilleder. Men jeg må indrømme, at filmen var dragende alligevel.

Ralph Fiennes spiller som altid perfekt. Han er god i rollen som hertugen, en mand der tilsyneladende er ude af stand til at udtrykke sine følelser, eller som han siger på et tidspunkt:

I have never been very adept in the art of expressing my personal emotions

Han er nok den eneste mand i hele England, som ikke elsker hans kone, som er voldsomt populær over hele landet.

Dominic Cooper spiller Charles Grey med en næsten for megen overbevisning, der er tidspunkter hvor han næsten er belastende romantisk og overdrevent forstående. Men det nærmest poetiske og maleriske sprog er naturligvis også en del af den kultur der herskede i den periode, blandt aristokratet.

Manner, der blev bare brugt SÅ meget stof dengang! Keira Knightley leverer en god præstation. Jeg kan ikke blive helt klog på, om hun spiller lige efter bogen eller leverer lidt ekstra. Og ja, hun er jo en køn pige, men af en eller anden grund, er hun slet ikke en jeg personligt kunne falde for. På den anden side er hun en god repræsentation af den rolle hun spiller, nemlig en smuk kvinde, der reelt set ikke leverer andet end noget, som hertugen kan pynte sig med. Og hun er populær hos pøblen og det øvrige aristokrati.

Det kan lyde som en hård kritik, men trods alt synes jeg filmen virker helstøbt og på trods af, at jeg ikke var sikker på jeg ville kunne holdes fanget af filmen, lykkedes det den at holde min opmærksomhed hele vejen igennem. Derfor den pæne karakter.

(Og til dem der ikke allerede har gættet det: Ja, Georgianas liv var på mange områder meget lig Lady Dianas. Elsket af folket, et stilikon - og ulykkelig gift)

Karakter: 7 ud af 10

-Jacob

Trailer for filmen:

Sunday 19 April 2009

Filmanmeldelse: Crank: High Voltage

Crank: High Voltage I den første Crank film spillede Jason Statham Chev Chelios, en professionel lejemorder. der fik indsprøjtet et serum i kroppen der gjorde, at hvis hans puls kom under et vist niveau, ville han dø. Derfor var han nødt til at få pulsen i vejret hele tiden, altså “crank it up”. Det resulterede i, at han konstant søgte et totalt adrenalinrush, hvilket gav nogle meget underholdende scener i et højt tempo. Ikke nogen storfilm eller klassiker, men god og solid action.

Da jeg første gang så en teaser for Crank: High Voltage (herefter CHV), troede jeg ærlig talt det var en joke. Den så fuldstændig gakket ud. Men som tiden gik, fandt jeg så ud af, at det var vitterlig et reelt projekt. Og præmissen i filmen er stadig totalt overdrevent.

Bye-bye, heart! Chev røg ud af en helikopter i den første film, og man troede egentlig ikke han overlevede. Men det gjorde han, og nu har en kinesisk mafiaboss sakset ham og taget hans hjerte, som er erstattet af et kunstigt hjerte, som med jævne mellemrum har brug for strøm via et batteri. Chev vågner op på operationsbordet, netop som kirurger skal til at fjerne en anden ret så vital legemsdel (for en mand), men der sætter han alligevel grænsen og flygter.

Han konstaterer, at han kun overlever ved at få opladet batteriet med jævne mellemrum, hvilket giver udslag i nogle ganske opfindsomme måder at gøre det på. Som f.eks. at lade sig “taze” af politiet (stød fra strømpistol), eller at gnubbe sig op af andre personer (f.eks. en ældre dame). Straks sætter han afsted efter den person, som han mener render rundt med hans hjerte i en fryseboks, og intet skal stoppe ham.

Doc Miles Flere fra den første films persongalleri er med, bl.a. er Chevs kæreste Eve (spillet af Amy Smart) stadig med, og hende har han bl.a. en ret så grænseoverskridende sexscene på en travbane (bogstavelig talt) med. Doc Miles (Dwight Yoakam) er også meget igen, som en af Chevs få venner, som hjælper ham bag kulisserne.

Efren Ramirez var en af de skuespillere, der var med i den første film, som også er med i denne, men han spiller en anden karakter.

I det hele taget er skuespilbesætningen lidt spøjs og filmen har indtil flere optrædender af kendte navne (David Carradine, Ron Jeremy, Ed Powers etc.) fra både tv, film og porno. Man skal dog have rimeligt godt kendskab til amerikansk populærkultur, hvis man skal fange dem alle.

Bai Ling er ikke ligefrem storbarmet Filmen er som sagt spækket med action, men den er også smækfyldt med racistiske kommentarer, sjove one-liners, pænt grafisk vold og der bliver ikke lagt fingre imellem ret mange steder. Det er bestemt ikke en film for sippede individer, men hvis man kan lide sjov, fart over feltet, flot koreograferet vold og at få pulsen i vejret, så er der smæk for skillingen med CHV. Jeg kan nævne et haglgevær i et røvhul, grinding af et gelænder på sko, stød gennem tunge og genitialer, (førnævnte) sexscene på en travbane (mens løbet foregår), parodier på computerspil, japanske monsterfilm, ja man kunne næsten blive ved. Det er nærmest en endeløs strøm af bizarre indslag!

Trods at der ER megen underholdning i filmen, så formår den ikke at have helt samme gennemslagskraft som etteren. Den virker lidt for gakket til at have samme “kant”, hvilket i min bog gør den en anelse dårligere end “Crank”. Men det er fin sommerunderholdning.

Karakter: 7 ud af 10

-Jacob

Trailer for filmen:

Tuesday 7 April 2009

Filmanmeldelse: Fast and Furious

fastandfurious Suppeopkog på gamle, suttede ben. Det er vel nærmest sådan man kan beskrive Fast and Furious. Vi er nu ved den fjerde film i den serie, og ganske vist er Vin Diesel og Paul Walker tilbage i rollerne, efter at serien tog en afstikker til østen med The Fast and the Furious: Tokyo Drift.

Men ikke nok med at man har fået det gamle ensemble tilbage, man har sørme også fået den samme, efterhånden ret fortærskede handling tilbage. Oh yeah. Vi snakker Vin Diesel som superchaufføren, der er lige akkurat så meget bad guy som man kan være, og stadig bevare sin charme og være næsten indenfor lovens rammer. Og Paul Walker er betjenten, der færdes lidt for godt i de kriminelles kreds. Og sørme, om ikke det IGEN er noget med at de sammen skal bekæmpe onde, onde forbrydere. Ikke blot forbrydere der snyder og svindler, men som virkelig er gennemsyret onde og svinske. Halleluhja!

Som sædvanlig er der masser af stylede biler, nitroindsprøjtninger og totalt overdrevne gadgets og himstregimser. Vi snakker om dimseoverload der nærmest overgår en James Bond film. Men det er skam flot lavet. Musikken er også den samme efterhånden trættende blanding af rap-numre. Når man tænker på, at det er nummer 4 i en efterhånden lidt trættende serie, så er produktionsværdien forbavsende høj, så kudos til instruktøren Justin Lin for det. Han stod forresten også bag Tokyo Drift. Og indrømmet: Startsekvensen er faktisk rimelig fed.

fastandfuriousstart Selv om Vin Diesel er Dominic Toretto (om end slet ikke i samme grad som han ER Richard B. Riddick), så hjælper det ikke filmen meget. Vinny-dreng, vi vil hellere have en Riddick-film mere, tak.

Men hvis man er til hjernedød action, som man slet ikke lever sig ind i, samt flotte biler og vilde motorlyde, ja så vil man da sikkert blive underholdt/få en fed på af denne film.

Resten af os vil nok ønske vi havde brugt tiden lidt mere konstruktivt.

Tip: Dette er ikke en film man tager en date med ind og ser.

Karakter: 4 ud af 10

Trailer:

-Jacob

Filmanmeldelse: X-Men Origins: Wolverine

wolverine Lad mig med det samme slå fast: Jeg er ikke nogen fanatiker, når det kommer til Marvels univers. Jeg kender ikke alle karakterene, men jeg kender dog en del. Og jeg er en mand, der stadig har en knægt indeni, så jeg synes også superhelte er seje. Når det så er sagt, kan jeg tilføje, at jeg syntes ret godt om de tidligere X-Men film, så mine forhåbninger til denne, var i den pæne ende. Men er det muligt at lave endnu en god X-Men film?

Filmen handler primært om Logan (Wolverine), som igen spilles af den fantastiske Hugh Jackman. Ja, jeg synes ærlig talt han er en skide god skuespiller og så er han sgu også en flot mand. Jackman ER simpelthen Wolverine, ingen tvivl om det.

De engelskkyndige har måske spillet “origins”-delen af titlen, men til dem der ikke lige ved hvad det betyder, kan jeg fortælle at det betyder, at vi denne gang skal have Wolverines baggrundshistorie. Med andre ord, ikke en fortsættelse af de tidligere X-Men film, men en film der foregår FORUD for de andre.

wolverineyoung Vi stifter bekendtskab med Logan som dreng, hvor han ved en grusom oplevelse finder ud af, at han ikke er som andre, samt at hans bedste ven også er hans bror.

Broren hedder Victor, og han er også mutant. Hans egenskab er også nærmest usårlighed samt hans kløer og evne til at løbe/springe som en sabelkat – deraf hans tilnavn Sabretooth. Han spilles af den karakterfulde (både af navn og udseende) Liev Schreiber, og han gør det også rigtig godt.

wolverineandsabretoothDe to brødre finder som sagt ud af, af de skiller sig ud fra alle andre, og det ender med at være dem mod resten af verden. De kæmper i den amerikanske borgerkrig, 1. og 2. verdenskrig, samt Vietnamkrigen. Det er i sidstnævnte, at de går over stregen, og dømmes foran en krigsdomstol til døden. Men regeringen har andre planer.

Det ender med at de kommer i et hemmeligt team af mutanter, som regeringen bruger til specielle situationer. Men en dag bliver al volden for meget for Logan, og han vælger at gå. Desværre kan man ikke bare sådan forlade den “branche”.

Logan får skabt en tilværelse som skovhugger, komplet med en smuk kone, der kender til hans skyggesider, men accepterer ham alligevel. Den idyl afbrydes dog, da hans bror Victor kommer tilbage efter ham…

Mere vil jeg ikke afsløre af plottet i filmen, for selv om plottet ikke byder på mange overraskelser eller er nyskabende, så er det ganske medrivende og okay skruet sammen. Filmen har tonsvis af actionscener, der alle er meget flotte. Produktionsværdien er i top og selv om jeg har hørt kritik overfor filmens “ægthed” mod tegneserieforlægget, ja så vil jeg sige, at jeg et eller andet sted er fløjtende ligeglad, for jeg var underholdt til punkt og prikke. Det her er en hamrende god actionfilm. Den er flot, skuespillerne gør det glimrende, man keder sig på intet tidspunkt og slutningen passer ganske udmærket til de forrige film (senere, rent kronologisk).

Det er forresten ikke kun Sabretooths og Wolverines fortid vi stifter bekendtskab med, der er et par overraskelser undervejs.

Alt i alt en brandgod actionfilm, som endnu engang sætter et stort, fedt lighedstegn mellem X-Men og action.

Karakter: 8 ud af 10

Trailer:

-Jacob

Monday 6 April 2009

Påskeferie!

Så startede påskeferien, og det blev på tide med et nyt indlæg, nu jeg trods alt bør have tiden og overskuddet.

Og hvad er der så sket siden sidst? Jo, jeg har lavet en super aprilsnar med min chef på arbejde, været til rødvinskomsammen med mine dejlige kolleger. Se albummet nedenfor.

Så har jeg naturligvis været sammen med gutterne, hvoraf den ene blev far her for nylig – for første gang, vel at mærke – hvilket han tydeligvis var stolt af. Han var dog også meget stolt af, at hans kone (de blev gift i sommers) INTET smertestillende fik. Som han udtalte:

Hun fødte på old-school vis.

Som sædvanlig har jeg også fået pløjet mig gennem en stribe film, men jeg orker ikke lige at lave fulde anmeldelser af dem alle, så her kommer en række korte

FILMANMELDELSER:

Eden Lake

eden lake Filmen handler om et kærestepar, som tager på weekendophold ved den idylleriske Eden Lake. Det er naturligvis en campingtur i naturen. Alt går vel, indtil de møder en flot mildt sagt møgirriterende og ikke mindst provokerende teenagere. Det ender med at gå den mandlige del af kæresteparret så meget på, at han konfronterer dem, og ender med at komme til at slå deres hund ihjel ved et uheld.

Det får “lederen” af gruppen til at fare helt i flint, og pludselig må parret flygte for deres liv.

Lad det med det samme være sagt: Det er ikke nogen munter film. Den er fyldt med klichéer, men den er samtidig skruet sammen på en sådan måde, at den stadig er nervepirrende og spændende. Til sidst bliver den dog LIDT for meget, og der er eksempler på situationer, hvor karaktererne er himmelråbende dumme. Men igen, hvem handler 100% rationelt, når ens liv er i fare.

Mums! Jeg vil dog lige sige, at Kelly Reilly er mmmmums i film! Og hold da kæft hun er rå, når hun bliver godt svinet til af mudder. Gid jeg så ligeså lækker ud, når jeg havde rullet mig et par gange i en mudderpøl. Uanstændigt, at DVDen ikke indeholdte ekstramateriale med flere scener af hende i meget lidt tøj og meget mudder.

Karakter: 7 ud af 10

The Tattooist

tattooist Her har vi en anden middelmådig horrorfilm. Det handler om en ung kunstner, der ønsker at lære Samoanske tatovørtekniker. Men hvad han ikke ved er, at den kunstart indebærer også fiflen med åndeverdenen.

Naturligvis bliver det noget med at de tatoveringer han foretager bliver fanget af ånden og bla bla. Vi snakker ikke super spændende plot her. Effekterne er okay, og den er da heller ikke decideret dårlig, men det er bestemt ikke en film man ser mere end én gang.

Produktionsværdien er okay, men det er et lidt usikkert grundlag filmen hviler på. For en horror er den alt for lidt skræmmende.

Karakter: 5 ud af 10

Monsters vs. Aliens

monstersvsaliens En hel anden genre er den nyeste animationsfilm fra Dreamsworks, kendt og elsket for bl.a. Shrek og Ice Age. Plottet er simpelt: En meteor rammer jorden, lige uden for den kirke hvor den vordende brud Susan (med Reese Witherspoons stemme) skal giftes. Skæbnen vil, at hun bliver besat af en mystisk kraft fra denne meteor, hvilket ender med, at hun bliver kæmpestor. Altså ikke Amin Jensen stor – vi snakker 50 meter høj og den slags. Nåja og så bliver hun pludselig hvidhåret i stedet for mørkhåret?

Det ender med at brylluppet bliver aflyst, og Susan bliver taget til fange af myndighederne. Hun vågner op i en bunker under jorden, hvor regeringer huser en flok monstre, for den slags kan jo ikke bare tøffe rundt på må og få på jordens overflade. Forståeligt nok.

Flokken tæller B.O.B. (med stemme af Seth Rogen), en geléklump, der ikke kan skydes, trampes eller på anden vis ødelægges, men som også glimrer ved sit fravær af en hjerne, Dr. Cockroach Ph.D. (med sublim stemme af Hugh Laurie), en genial videnskabsmand der er blevet til en muteret kakerlak, The Missing Link (genial stemme af Will Arnett) og endelig et gigantisk insekt (meget større end selv Susan).

Nu er der jo en grund til, at filmen hedder Monsters vs. Aliens, og den grund har de kvikke af jer nok allerede gennemskuet. Jorden bliver naturligvis angrebet af aliens, og da ingen våben hjælper mod dem, må man ty til sidste udvej, nemlig at slippe monstrene løs.

Det lyder lidt fjollet, og det ER jo også en film for børn og barnlige sjæle, ingen tvivl om det. Så der er masser af gang i den, tju-bang og action. Og filmen formår at underholde. Jeg tror endda jeg kluk-lo et par gange, for den har skam da charme.

Der hvor filmen fejler, er nok i udviklingen af karaktererne. F.eks. er The Missing Link en rigtig sjov karakter, men han får ikke nok “spillerum” til at vise de sjove sider. Filmen er jo også kun lige godt den sædvanlige halvanden time. Det er som om der er lige lidt nok karakterudvikling, men til gengæld overflod af action.

Ingen tvivl om, at ungerne vil more sig kosteligt over de skøre monstre. Vi voksne, jamen vi får skam også et par grin over de stereotype personligheder og lejlighedsvise gode gags. Men det her er ikke en film der overgår Shrek.

Karakter: 7 ud af 10

Død Snø

doedsnoe Den sidste film jeg vælger at skrive om i denne omgang, er noget så atypisk som en norsk splatter/horrorfilm. Den slags har vi ikke set mange af, og jeg kan ikke lige komme på andre end de to rimelige horrorfilm Fritt Vilt og Fritt Vilt 2.

Ud fra min, som sagt ret så begrænsede erfaring med norske horrorfilm, havde jeg ikke de helt store forventninger til filmen. På den anden side virkede synopsen ret underholdende: En flok mænd og kvinder tager i en fjeldhytte for at hygge og feste. Der får de besøg af en gammel gut, som påstår området i 2. verdenskrig husede en deling soldater med deres bindegale officer i spidsen. De leder efter deres guld. Ja, de leder STADIG. Og de dræber dem der står i vejen eller stjæler guldet.

Altså: Unge smukke mennesker, masser af sprut og Nazi-Zombier. Hallo, er der LIGE lagt i kakkelovnen til en klassiker?! Si, señor!

Filmen lægger ud med dog at være en smule kedelig. Da vi første gang stiftede bekendtskab med zombierne, tænkte jeg at det var lidt fesent. Ikke specielt uhyggeligt. Heller ikke så sjovt. I det mindste lidt blodigt. Så jeg var ved at sige tak for i aften, men efter at der var elimineret en del af flokken, begyndte tingene heldigvis at tage en drejning, og til sidst i filmen kammer det helt over og bliver hylende morsomt. Seriøst, jeg lå flad af grin over nogle af de mest blodige scener i filmen. Den rivaliserer Bad Taste på humor, den er bare meget meget flottere lavet.

Summa-summarum er Død Snø en ganske underholdende film, som er glimrende for fans af horror og splatter – fortrinsvist det sidste. For uhyggelig er filmen aldrig. Al volden er med et vist glimt i øjet og det er tydeligt, at filmen ikke tager sig selv alt for seriøst. Og det er en god ting.

Karakter: 6 ud af 10

-Jacob