Monday, 3 March 2008

Cogitationis poenam nemo patitur

Jeg er lidt af en filmfanatiker. Ikke som sådan på decideret nørdniveau. Og dog. Det er sikkert ret diskutabelt. I hvert fald ser jeg en hel del film, men til gengæld sørger jeg for at have et relativt åbent sind. Man er jo nødt til at have noget at holde sine sammenligninger op imod.

Således har jeg netop set den Oscar-vindende Atonement. Forresten vandt filmen oscaren for musikken, hvilket jeg ikke helt er enig med komiteen i. Bevares, musikken var glimrende og passede smukt til stemningen på skærmen, men jeg har nu oplevet bedre.


Her demonstreres den obligatoriske "I despise you"-positur, som helt efter bogen ignoreres af manden.

Nå, men hvis du allerede har klikket på IMDb-linket, vil du nok have konstateret, at det er så som så med maskuliniteten i filmen. Kategoriseret som værende war, romance og drama, er det begrænset med forekomsten biljagter, skuddueller, afrevne lemmer og bare bryster. Der er dog rent faktisk sex - dog i meget lødig form. Som f.eks. da en person ved en fejltagelse kommer til at sende et forkert brev til hans udkårne, et brev hvori han nævner noget om hans trang til at kysse hendes ædlere dele. Jeg kan sige så meget at ordet "cunt" indgår i brevet:

Robbie Turner: I'm sorry, you weren't meant to see that. It was the wrong version.
Cecilia Tallis: What was in the right one?
Robbie Turner: It was more formal... Less...
Cecilia Tallis: Anatomical?

En kvinde med sans for sarkasme. My kinda woman.

Kort fortalt foregår filmen i 1930ernes England, du ved, dengang med slikhår, røvgrimme kjoler, endeløs rygning af cigaretter af folk i alle aldersgrupper (dengang gik man direkte fra sutten til smøgen), te i haven, full-lenght badedragter (i striber) med tilhørende badehætter.

I den her fisefornemme britiske familie er der en 13-årig tøs der ser hendes storesøster blive voldtaget (eller bliver hun?) af en mand, som hun mener at genkende. Men gør hun nu også det? Og så får hendes beskyldninger naturligvis indflydelse på de involverede personers tilværelse. Herefter følger en række årtier, hvor vi følger personerne.

Den opmærksomme læser vil måske huske at filmen blandt andet var klassiferet som war, og der er da også scener af krig, men det er altså ikke Rambo 4, Saving Private Ryan eller Band of Brothers det her. Der kommer skam lig på skærmen, men meget af tiden er det sgu lige før de kæmper the bloody war med en biscuit i den ene hånd og en kop Earl Grey i den anden. Jeg vil dog lige advare eventuelle hesteelskere. Der er nogle pænt brutale henrettelser af heste, der ellers tilsyneladende ikke er kvæstede eller noget i den stil.

Selv om jeg ikke er meget for at indrømme det, så er jeg lidt en sucker for british english, så alene det uptightede sprog og dialekten kan gøre mig småvåd i bukserne, og normalt er jeg ellers også særledes lidt macho når det kommer til den slags film her. Okay, jeg gider ikke Danielle Steele, men der har da været film der har giovet mig fugtige øjne. Denne her er nu ikke en af dem, men jeg må lettere modvilligt erkende, at filmen faktisk var ganske underholdende. Således lykkedes det mig at holde mig vågen under hele filmen, trods det faktum at det var halv sent på aftenen jeg lagde mig på sofaen og så den.

Alt i alt en acceptabel film, som man nok ikke ligefrem skal reklamere med at man har set, hvis man vil bevare sin mandighed (min er forlængst forsvundet). Men den går i biografen lige nu og hvis du skulle have en bedre halvdel der gerne vil se den, kan jeg sige at det sagtens kunne være værre.

4 ud af 6 brændende hjerter (man er vel romantiker).



-Jacob

No comments: