Ugen der gik

Ah, endnu en uge overstået og endnu en stribe film set. Ugen har budt på lidt af hvert på underholdningsområdet. Jeg startede med at se Jumper.

Jumper er en film om en knægt der i teenageårene konstaterer, at han er i stand til at jumpe til hvor som helst på jorden. Altså med andre ord: Han kan teleportere ved tankens kraft. Ok, det er jo sådan set rimelig cool, hvilket knægten også hurtigt finder ud af. Han teleporterer naturligvis ind i en bank og tømmer den for penge. Og så ruller lavinen. Men der er en ældgammel sekt af såkaldte Paladiner, der er ude efter Jumpers. Altså finde dem og slå dem ihjel. Når jeg skriver "dem", så er det naturligvis fordi det viser sig, at vores hovedperson ikke er den eneste med de evner.

Anyway, filmen ender i sidste ende med at være en typisk katten-efter-musen film, hvor der naturligvis er en tøs der gør vores "helt" blød i knæene og får ham til at gøre dumme ting. Vi mænd lærer det sgu aldrig.

"Ih, altså, nu skal jeg nok lige rette din skjorteflip igen, fjollehoved!"

Det er rent effektmæssigt en aldeles okay film og Samuel L. Jackson er med.Det burde jo borge for nogle gode replikker. Alright, det kan naturligvis ikke alt sammen være på niveau med klassereplikkerne fra Pulp Fiction, men her har vi Sammy i en potentiel bad-ass rolle, endda komplet med affarvet hår, og så ender det hele i en gang halvkedeligt højhastigheds effektfyrværkeri. Alligevel har jeg endda på fornemmelsen at vi ser en efterfølger i den klassiske stil - nemlig med 10 gange lavere budget og nul kendte personer. At det så kun nedsætter antallet med én, det er så noget andet...

Næh, ugens højdepunkt kom uden tvivl om fredagen, hvor jeg var med en veninde i biografen og se The Bucket List ("Nu eller aldrig", som den så smukt er fordansket til). Se, DET var verdensklasse. Jack Nicholson og Morgan Freeman spiller to herrer, som begge får konstateret cancer - terminal cancer. De ender på samme stue på hospitalet, et hospital der er sponseret af Jack Nicholsons karakter. Jack Nicholson er en gammel, gnaven og umådelig rig mand, der ingen familie har. Morgan Freeman har en stor familie, men er ellers en ganske almindelig mekaniker, der ikke ligefrem er velhavende. Mens de ligger på hospitalet, begynder Freeman at lave en såkaldt "Bucket List" (kommer af udtrykket "kicking the bucket", der frit oversat betyder at stille træskoene). Det er en liste over ting han gerne ville have gjort og oplevet, inden han skulle bort herfra. Men han dropper idéen, da det ikke er aktuelt længere. Begge personer får at vide, at de kun har måneder tilbage at leve i.

Edward Cole: Here's something to remember when you're older Thomas - never pass up a bathroom, never waste a hard-on, and never trust a fart.
Thomas: I'll remember that when I start "decrepitating" sir.

Jack Nicholson får opsnappet Freemans liste, og får en idé. Han og Freeman skal gøre tingene på listen. Han har pengene til at gøre hvad som helst. Til at starte med, er Freeman ikke meget for idéen, men han bliver til sidst overtalt. Og så begiver de sig ud og gør lige hvad de vil. Det betyder at rejse i hele verden, springe i faldskærm, køre en sportsvogn etc.

Grumpy Old Men 3?

Det lyder måske banalt, og det er det sådan set også. To gamle mænd der drøner rundt og hygger sig og fyrer sjove replikker af. Men filmen stikker faktisk en hel del dybere og til trods for det er længe siden jeg har grinet så meget i en biograf, har filmen en meget bevægende, sørgelig og særdeles livsbekræftende slutning. Jeg vil ikke røbe den præcise slutning, men blot understrege at det er en af de største feel-good oplevelser jeg har haft i en biograf. Der blev både grinet og grædt.

Efter biografbesøget var vi lige på en café og få lidt mad, hvor jeg fik nogle aldeles lækre grillede tigerrejer i en ellers udmærket salat. Jeg forstår dog ikke helt meningen med salater nu om stunder. Man tager en samling lækre grøntsager og sylter dem totalt i vindruekerne- eller olivenolie. Alt det sprøde og lækre bliver til en gang vådt og slimet snask. Hvorfor SKAL der bruges en halv liter olie til en enkelt portion? Hvorfor kan man ikke bare selv få lov til at dosere den skide olie? Jeg mener, rejerne er døde, så hvorfor lave en miniature-swimming pool til dem? Og desuden svømmer man sgu da af helvede til i olie.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, blev min cykel stjålet for nylig. Eftersom jeg er den type, der nægter at fore penge på en bil, som jeg alligevel aldrig vil bruge, men stadig har brug for et transportmiddel til at køre mindre ture, ja så var det lidt nødvendigt med en ny cykel. Som så mange andre har jeg også lige fået min årsopgørelse, men de 618 kr.jeg skal have, de rækker ikke så langt. Og dog. Det viste sig, at der faktisk var nye cykler at få til sølle 999 kr. Ja, det er ganske vist en cykel der så er købt i SuperBrugsen og naturligvis ikke lige så fantastisk som en til 5000 hos en cykelhandler. Men helt ærligt, så meget går jeg heller ikke op i tingene. Cyklen skal være nogenlunde neutral, have mindst 3 gear og så ellers være billig. Og det er den i SuperBrugsen. Så jeg har fået min mor til at købe en til mig, da der ikke lige er nogen SuperBrugs her i nærheden. Det gjorde hun så i går (lørdag) og den skal jeg have hentet senere.

I dag, søndag, har jeg så begået en fejl jeg har begået mange gange før. Jeg lærer det aldrig. Jeg har set endnu en remake af en japansk gyser. Denne gang gik det ud over The Eye (originaltitel "Gin gwai"). Den originale var faktisk en ganske udmærket gyser, der handler om en blind kvinde der i en alder af sidst i 30erne gennemgår en operation, der giver hende synet igen. Der er dog et aber dabei. Hun kan ganske vist se efter operationen, men pludselig kan hun se ting, som hun ikke burde kunne se. Døde folk. Med andre ord, spøgelser. Og så ser hun meget af det, som hendes donor til operationen åbenbart har set.

Filmen - den originale - udmærkede sig ved at have en ret intens slutning, der ganske vist ikke ligefrem var opmuntrende, men den gav stof til eftertanke. Remaken - genindspilningen, om du vil - er naturligvis stort set den samme film, men skuespillet er bare ikke den samme klasse. Og filmen er slet ikke uhyggelig på samme måde. Jessica Alba spiller hovedrollen og ja, hun er da en foxy tøs og alt det, men hun er altså ikke ligefrem Oscarmateriale. Min tanke efter at have set filmen var, at det her var simpelthen spild af alles tid. Filmen bringer intet nyt på banen. Den er udelukkende lavet med henblik på den tilsyneladende store del af den amerikanske befolkning, der lider af fobi for undertekster. INTET andet. Det virker så ligegyldigt. Jeg kan ikke finde noget der retfærdiggør eksistensen af filmen, udover førnævnte undertekstsfobi. Det ville svare til, at vi i Danmark lavede genindspilninger af alle de store amerikanske film, med danske skuespillere.

Se DET ville være en gyser.

-Jacob