Tuesday 18 March 2008

Mikrolån med et smil

Det er ret tydeligt, at penge er noget folk vil have mere og mere af. I gamle dage, der var vi sgu lidt mere nøjsomme. Eller også er det bare noget jeg bilder mig ind.

Tidligere har der været fokus på de såkaldte lån over mobiltelefonen, da de typisk havde en kort løbetid og en høj rente. Men de gav unge mulighed for at få kontanter lige her og nu.

Her kunne man så mene, at det var vel bedre end at drengene lavede et par knæk og pigerne spredte benene i en halv time, men der er trods alt lige det med renterne, der vel med den mest neutrale vending jeg lige kan komme på, kan kaldes for decideret åger.

Således kan det nye firma Mobillån Danmark ApS, et firma stiftet af selskabet R SERVICES ApS, nu tilbyde lån med en løbetid på 14, 21 og 30 dage. Renten - altså den reelle rente (ÅOP) er på hele 2.969 procent! Hvabehar, siger du sikkert, men den er god nok.

At renten - eller den årlige omkostning i procent - bliver på 2.969 skyldes, at vi har måttet følge Forbrugerombudsmandens tolkning af, hvordan det skal regnes ud.


Således siger Magnus Gröndal, direktør i Mobillån Danmark, til dagbladet Politiken. Det skal hertil bemærkes af undertegnede, at Politiken vist har fået fat i et forkert navn, idet jeg har konstateret, at ledelsen af det famøse firma består af Magnus Gröndal (direktør), Dan Gunnar Hallström og Björn Rune Johansson. Der var sgu lidt for mange ö'er i den ledelse, hvis I spørger mig!

Vi mener egentlig, det er en vildledende måde at gøre det op på over for kunderne, men vi gør det, fordi Forbrugerombudsmanden siger, vi skal


fortsætter Gröndal. Han kan også fortælle, at det er under to procent af kunderne hos Mobillån i Sverige, som ikke kan betale deres lån tilbage. Resten har ikke lyst til at miste knæskallerne (alright, den sidste sætning er måske LIDT gætteri).

Deres udsendte har ved granskning af diverse registre konstateret, at Mobillån Danmark ApS (med binavnene Mobileloan Denmark ApS og SMSLån Danmark ApS), har til huse på Strandboulevarden 122, 5. sal. Der er 0 ansatte i firmaet - tilsyneladende - og præcis samme adresse har selskabet R Services ApS, der er det selskab der har stiftet Mobillån Danmark ApS. Direktøren i DET selskab hedder Edwin George Shelton, og Eddy er en mand der forstår at sprede sine interesser, idet han bl.a. også sidder i Kommanditselskabet Hippo Trade K/S, der ligeledes har til huse på... Strandboulevarden 122, 5. sal!

Den famøse adresse

Og sådan kunne jeg sikkert blive ved, men jeg gider ikke grave dybere i sagen, blot tilføje at ingen af selskaberne har reklamebeskyttelse, så er du i telemarkering, er telefonnummeret du ringer til 70 20 10 17. 70-numre er centralnumre, så du bliver sikkert viderestillet til et eller andet sted. Fax-spam sendes til 70 20 10 27.

Nå, men for nu at komme videre, så var meningen med denne artikel, at jeg ville kommentere hvor direkte mentalt retarderet man skal være, for at betale 300 kr. for at låne 1000 kr. i 30 dage, eller 450 kr. for at låne 2000 kr. i 30 dage (ÅOP på henholdsvis 2969% og 1236% - så nup den sidste og spar penge!) Forresten koster det også 25 i gebyr at ansøge om lånet.

Så lidt penge kan man efter al sandsynlighed nok låne af en ven eller bekendt. Jeg mener, hvis man virkelig er på skideren, så har de fleste nok mulighed for at låne den slags penge af en i omgangskredsen. Idéen med mobillånene må være penge HER OG NU, men ikke engang dét, kan selskabet reelt tilbyde:

Hvis vi godkender dit lån, får du pengene indsat på din konto 15 minutter efter. Hvis din ansøgning modtages udenfor kontorets åbningstid, overføres pengene næste arbejdsdag.


Ovenstående er taget fra Mobillån Danmark ApS' hjemmeside.

Det betyder med andre ord, at hvis du står nede på Barbar Bar kl. 21.30 og Mastodont-Svend fra Colbjørnsensgade tilbyder dig en "billig" bærbar computer, så er du fucked either way, da pengene først går ind næste dag. Så skal du alligevel ud og slå en tilfældig ned eller tage den i røven på toilettet (hvilket måske er grunden til at så mange bliver slået ned, da sidstnævnte mulighed ikke er så attraktiv).

Med andre ord er selskabet fup og fiduser, og blot ude på at udnytte stakkels unge menneskers frygt for ubeskyttet analsex over et pissoir med Store-Jimmy.

FØJ, siger jeg bare.

-Jacob

2 comments:

Jacob said...

Jeg ser at mobillån nu er banned! Scratch one bogey, for great justice!

Anonymous said...

Hej,
Vad pratar du om? Jag har aldrig blivit intervjuad av Politiken. Se bifogad länk. http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/article484907.ece
Magnus Gröndal