Friday 27 June 2008

Kvinder i tv-serier

Jeg sidder her og ser en tv-serie fra DVD og pludselig slår noget mig: Hvordan kan det være at praktisk talt alle kvinder i amerikanske serier er attraktive?

Ja ja, jeg ved det godt, der er noget smukt i alle, men jeg har ret. Om det er hovedpersonen, bipersoner eller (især) ofre for mord, så er de absolut alle kønne og attraktive. Hvor fuggin’ irriterende (ja det er med vilje jeg stavede det sådan).

Og forresten vil jeg lige tilføje, at det fortrinsvist er de amerikanske serier der er synderne.

-Jacob

Sidste feriedag

Manner. Sådan en brugt ferie er fanme ikke meget værd! Okay, det var kun en enkelt uge, så jeg har masser af ferie tilbage. Jeg lagde ud med at stå relativt tidligt op, da jeg havde en tid hos klipperen klokken 10.

Naturligvis var han slet ikke klar. Da jeg mødte op lidt i 10, blev jeg budt på kaffe og morgenmad, for det var hvad han havde gang i. Og at læse avis. Jeg ved ikke om han efterhånden kender mig for godt, for der var bestemt ikke noget med at skynde sig. Nå, jeg havde nu heller ikke travlt. I ventetiden så jeg hans diplom og nogle ungdomsbilleder. Ret muntert.

Jeg blev klippet og fik en frisk avis i hånden, så jeg klagede nu ikke.

Hjemme igen downloadede jeg lige en demo af GRiD til 360’en. Interessant, især de ret så spektakulære crashes. Men indtil videre virkede det lidt for “låst” til mig. Måske til nedsat pris.

På samme måde har jeg det med Battlefield: Bad Company. Sad og spillede demoen i går og det var bestemt ikke uden evner – og ikke mindst humor! – men 549,00 er simpelthen horribelt at forlange. Jeg kan huske i gamle dage, hvor spil kostede 200 kr.

Nå, nok gammelmandssnak!

I går begyndte jeg også på at se serien Medium, som jeg kort nævnte i et tidligere indlæg. Den virker ganske underholdende. Lidt morbid humor ind i mellem, men det er helt okay med mig. Jeg kan selv være morbid.

I baggården ser det ud til at en af naboerne skal holde noget børnefødselsdag. Med de sorte skyer håber jeg sandelig de har en backup-plan…

-Jacob

Thursday 26 June 2008

En lille guldklump

Faldt lige over denne lille melodi i mit download directory. Tror nok den er hentet fra Remix.Kwed.Org, så den er 100% lovlig. Melodien hedder Beyond the Tears of my Heart og er lavet af en gut der kalder sig Dafunk. Lyt til den her og hvis du kan lide den, kan den kan hentes helt og aldeles gratis her.

Men om den så falder i alles smag, det er noget andet. Jeg syntes bare det var sådan en glad lille melodi, der er aldeles veludført.

Et tip til (især) nostalgikere, der har haft Commodore 64: Remix.Kwed.Org er smækfyldt med klassikere der er moderniseret.

-Jacob

Skal – skal ikke

Vågnede som sædvanlig på sofaen, efter at være faldet i søvn til et afsnit af Numb3rs. Det er ellers en udmærket serie, men når man er træt nok, ja så kan det sgu være nok så underholdende.

Min mor skrev og var glad for at have kommet af med en masse ude på genbrugsstationen, og at en veninde havde sørget for at afsætte en masse af hendes gamle ting. Det er dælme også nødvendigt, når man skal flytte og der ryger ca. 40% plads.

Der var ny post i min e-boks og det viste sig at være en lønseddel. Hallelujah! Den var 100% korrekt for første gang i 4 måneder. Den gjorde det også tydeligt, at min sidste forfremmelse havde givet mig ca. 1300 mere i grundløn – udbetalt, vel at mærke! Det hjælper naturligvis lidt, når jeg skal have betalt den kedeligt store tandlægeregning.

Den fik mig også til at overveje at investere i et spil, som jeg havde gået og luret lidt på. Et spil, som jeg ville kunne få glæde af alene, men også spille i netværk med en der hedder Asger. Heldigvis – afhængig af hvordan man ser på det – var Asger blevet nærig, så han havde slet ikke internet for tiden. I stedet stjæler han naboens trådløse netværk. Det gjorde, at jeg afholdt mig fra at spendere horrible 549 kr.

I øvrigt er jeg slet, slet ikke færdig med at spille Grand Theft Auto IV. Eller Mass Effect. Eller Project Gotham Racing 4. Næh, jeg er lidt håbløst bagud. Overvejede en stund at smide min Xbox til min computerskærm, da jeg så tænkte at jeg måske ville være mere tilbøjelig til at tage et spil, når jeg lige sidder og brænder en skive eller noget.

Det blev bare ikke til noget og i stedet tøffede jeg i byen efter mælk. Vejret var fint, der var rimeligt mange mennesker på gaden – det er tilsyneladende festuge i byen – og på vejen hjem så jeg Jytte Abildstrøm stå på en scene. Jeg hørte hende ikke, da jeg havde Bonobo i ørene fra min gamle iPod, men hold da kæft, hvor så hun gammel ud. Lige så spraglet som jeg husker det fra min barndom, men med ca. 6.000 gange så mange rynker.

Fik lyst til en snackpeber og et stort glas mælk da jeg kom hjem. Har fået fat i Medium serien – de tre første sæsoner – og dem venter jeg mig også en del af. Jeg satte mig ud på min terrasse med mælken og min nu trofaste eee PC, hvorefter jeg betragtede naboen og hendes datter i nogle minutter. Startede Live Writer. Resten, that is, as they say, history.

-Jacob

Wednesday 25 June 2008

Game Over!

Det var så den fodboldkamp. Spændende var den, dvs. i hvert fald anden halvleg. Det endte 3-2 til Tyskland og ærlig talt, tyskerne var heldige. De scorede i kampens sidste minutter, men det kunne ligeså godt have været tyrkerne.

I det hele taget havde tyrkerne meget af æren for at kampen var interessant. De havde fleste chancer. Jeg havde ellers set frem til at høre tyrkerne dytte rundt i byen, ganske som sidst de vandt. Det var en dejlig stemning. Min frisør er med garanti lidt i kulkælderen, så jeg må hellere stikke hovedet forbi i morgen og sige god kamp – trods alt.

Forresten var det ganske sjovt, da signalet pludselig røg under kampen – bare ikke for mig! Jeg sad og så kampen streamet over internet, og der spillede det bare fint hele tiden. Jeg skal gerne indrømme at den skadefro side af mig morede sig, da licensbetalerne pludselig stod uden billede, mens jeg, der ingen kanaler har og ingen licens betaler, blot så kampen videre.

Anyway, det er blevet tid til noget at spise. Saltstænger og øl smager okay, men der skal lidt mere til.

I øvrigt nogle ret underholdende reklamer der er på polsk tv! Jeg så en computeranimeret reklame med elgsdyr og egern der reklamerede for noget der – efter hvad jeg kunne forstå – var øl med nøddesmag? Akkompagneret af heftig technomusik. Jo tak, det var sgu skelsættende. Og videoen herover? Det er da Dario Gs "Carnaval de Paris". Jeg syntes den har så meget fodboldstemning og den er generelt en herligt positiv video, med musik man simpelthen ikke kan sidde stille til!

-Jacob

11.700 grunde til at føle sig miserabel

Jeg var hos tandlægen i dag. Det var en slem omgang. På et tidspunkt var det som om det sortnede for mine øjne. Det var da jeg fik et overslag på påsætning af to kroner: 11.700 kr.

Suk!

Sådan går det når man er så smart at knække tænder. Manner, jeg skal aldrig mere spise kirsebær. Før hen tænke man ikke så meget over det, for de tænder jeg har haft i munden har jo været  gratis. Men nu? De skal satme poleres og kæles for, have pensionsordning og ugentlige fridage, så de kan holde hele livet og lidt til.

Min tandlæge var såmænd sød og rar nok, da jeg nævnte at det da var en pæn sum, som jeg ikke lige vidste, om jeg havde lyst til at bøde af én gang. Ork, jeg kunne da sagtens få det finansieret. Jo tak, men det ville så koste mig ca. 2000 kr. i rente på et år. Næh, så hellere “bend over” og betale hele skidtet på én gang.

Mens jeg så lige stod og ventede på at den rare klinikassistent fandt en tid til første del af den forestående operation, kunne jeg ikke lade være med at lade blikket glide ned over – og nej, det her er altså ikke en erotisk novelle, så gem du bare de tanker af vejen – de regninger der lå på skrivebordet. Pludselig syntes mine 11.700 grunde ikke at være nær så slemme. Der var regninger på to og tre gange så meget.

For at det ikke skulle være løgn, kunne jeg kun få en tid på tirsdag – klokken 11! Totalt åndssvagt tidspunkt for en der pendler til København. Det betyder, at jeg ligeså godt kan holde fri hele dagen. Så ikke nok med de 11.700, næh de skide tænder koster mig også en fridag. Jeg ringede ind til min chef, der blev lidt overrasket over at høre fra mig i ferien, for at forberede hende, således at jeg ikke dukker op på mandag og som det første fortæller, at jeg ikke kommer dagen efter.

Men for lige at skifte emne til noget LIDT mere positivt, så skal jeg for første gang i gud ved hvor lang tid, se en fodboldkamp i aften. Tyskland mod Tyrkiet. Normalt ser jeg aldrig den slags, er totalt atypisk mand på det område, men min frisør er tyrker og han går så meget op i fodbold, at han har bedt mig heppe.

Det tog mig lige nogle minutter, men det lykkedes mig rent faktisk at finde nogle steder på nettet, som streamer kampen live. Jeg har jo ingen tv-kanaler, så med mindre jeg skulle se kampen hos en kammerat, var der ikke andre muligheder. Så der er øl på køl og indkøbte snacks. Det skal nok blive sjovt.

Der er måske nogen der undrer sig over, hvorfor jeg ikke ser kampen i selskab med andre, men det er der en logisk forklaring på. De fleste i min omgangskreds er ikke de store fodboldfanatikere, og dem der er, er lidt ligeglade med tyrkiet og tyskland. Med andre ord, de ser måske finalen, men det er også alt.

Så om ca. 2 timer vil jeg smide benene op og i det mindste lade som om jeg er sportsidiot. Jeg mener, jeg kan snildt kæve bajere, så nu skal jeg bare råbe af skærmen og fare tosset rundt når det går godt. Hvor svært kan DET være…

-Jacob

Alt er farligt og vi dør snart!

Måske overdramatiserer jeg en anelse, men først læser jeg, at de klassiske gule og grønne sodavand fjernes fra hylderne, fordi farvestofferne er farlige og kan gøre børn hyperaktive.

Her er lige et tip: Det er sgu ikke så meget farverne, som det er alt det fucking sukker I lader jeres små poder konsumere. Jeg kan udmærket huske det. Indtagelse af en ordentlig røvfuld slik resulterede i total energieksplosion. Det var vi børns ecstacy. Havde man brug for et kick, åd man en pose vingummi eller deslige.

Og ja, jeg har bestemt drukket min del af grønne sodavand og de klassiske gule citronvand. Overraskende nok, er jeg ved relativt godt helbred. Okay, måske bliver jeg kun 50 på grund af mit citronvandsindtag i mine unge år, men skal jeg være helt ærlig, så er det ikke ligefrem noget jeg går og bekymrer mig om.

Børn i vore dage er i forvejen så pokkers pylrede, de bliver så nemt syge og kan ingenting tåle. Det tror da pokker, når de ingen mulighed har for at opbygge et tåleligt immunforsvar.

Desuden smagte de grønne sodavand bare bedre end dem uden farvestof. Jeg sværger.

Og for at det ikke skal være løgn, så har hundeædekæden McDonalds for nylig også droppet rå tomater i deres undskyldning for en burger. It’s all going downhill from here…

-Jacob

Contact Juggling

Jeg havde faktisk set dette udført før, nemlig af David Bowie i Jim Hensons Labyrinth. Eller det troede jeg så jeg havde. Det viser sig nemlig at være en hel anden person, som rent faktisk udfører det! Uanset hvad, så er nedenstående person aldeles dygtig til at udføre det.

Det er svært at beskrive contact juggling, for det er ikke det man normalt forbinder med at jonglere. At jonglere vil normalt betyde, at man rent faktisk slipper objekterne man jonglerer med. Sådan foregår det ikke i contact juggling. Her har man kontakt med objekterne hele tiden. Det er nemmere at forstå, når man har set videoen.

Det hjælper naturligvis at der tilsættes noget interessant musik, men i det hele taget er konceptet lidt fascinerende. Enkle virkemidler, men stor effekt.

-Jacob

Tuesday 24 June 2008

Tid til at gå i barndom

Hurtig håndsrækning: Hvor mange af drengene har leget med LEGO som barn? En hel del, vil jeg tro. I hvert fald dem af jer, som tilhører min aldersgruppe.

LEGO fyldte jo 50 år for nylig, og det har affødt en række interessante artikler. Men det har også fornyet min interesse for LEGO lidt, så det endte med jeg downloadede LEGO Digital Designer fra LEGOs hjemmeside.

Det er mere eller mindre en uendelig samling virtuelle LEGO klodser. Med andre ord, du kan sidde og bygge med virtuelle klodser i 3 dimensioner. Simpelt og ligetil, men ufatteligt underholdende.

image

Her til højre ser vi, hvad jeg fik ud af ca. 15 minuters arbejde med programmet. Det er måske forkert at bruge udtrykket arbejde i denne sammenhæng, da det simpelthen er ren fornøjelse. Man kan uploade sine kreationer til LEGOs hjemmeside, ligesom man kan hente andre menneskers “klodserier”. Der er nogle imponerende bygninger imellem!

Programmet er gratis og det tjener intet andet formål end at have det sjovt – det skulle da lige være at styrke ens kreative gen, samt måske få en lille arkitekt til at spire i sønnike? Det har i hvert fald fået en plads på samtlige mine computere, så jeg lige kan bygge lidt, hvis jeg får lyst. Tippet er hermed givet videre!

-Jacob

På jagt efter andelsbolig – del 4

I dag var jeg så ude at kigge på den andelsbolig der så mest interessant ud – altså ud af dem jeg har luret på, på nettet. Et lille rækkehus i et roligt kvarter.

Det var som sådan helt okay. Tapetet var grimt, men det kunne man male over. Haven var rædselsfuld med rosenbuske og hvad ved jeg, men det er naturligvis smag og behag. Beliggenheden var dog en anelse yderlig, syntes jeg. Man var godt nok væk var det meste.

Naboerne var fortrinsvist ældre mennesker, hvilket tydeligt sås på indretning af haver og boliger. Jeg ville da i hvert fald kunne skille mig ud fra mængden. Som sådan var der faktisk ikke noget galt med huset, men det var ikke lige noget der talte til mig. Det sagde ikke “køb mig, for her bliver du lykkelig”. Og skal jeg smide over en halv million på noget, så skal det fanme også tale til mig. Så heller ingen flytning i denne omgang.

Min åndssvage tand har drillet i dag. Hvis jeg lige har tygget forkert, har det gjort avs, sikkert fordi den er så blottet. Jeg glæder mig til at få tandlægen til at se på den, også selv om det kommer til at koste mig en formue.

Her til aften har jeg spillet Guitar Hero: Aerosmith på min PS2, og undret mig lidt over hvorfor det spil er udgivet. Man skal virkelig være Aerosmith-fan, for at gide smide penge afsted efter det. Jeg gad kun spille til jeg havde unlocked “Walk this way” og “The King of Rock” med Run DMC. Det havde så også taget mig et par timer at kæmpe mig gennem en masse dødssejlere fra Aerosmith. Nej, jeg har som sådan intet imod dem, men SÅ mange hits har de altså heller ikke lavet. I hvert fald ikke i min verden.

Nu er klokken blevet 23 og jeg tror det er ved at være på tide at smide en DVD på og så kaste sig over sofaen. Hvad det bliver, vil blive afsløret i morgen.

-Jacob

Grum fejl på Babelfish

image

Jeg var lige en tur på gode gamle Babelfish, hvor jeg stødte på denne lettere omskrivning af dansk gradbøjning.

Således er jeg pænt sikker på, at det ikke hedder “Efter at have oversættet en tekst”, men “Efter at have oversat en tekst” (se “Tips 2” på billedet overfor). Du kan også gå direkte ind på siden og verificere, at jeg ikke bare har shoppet billedet :-)

-Jacob

På jagt efter andelsbolig – del 3

Ingen akut-tider fra tandlægen endnu. Ser ud til jeg må vente til den tid jeg har aftalt. Jeg blev ringet op af en ejendomsmægler her til formiddag. Jeg havde jo gået og luret lidt på en anden andelsbolig, et lille rækkehus. Det var sådan set det, som banken havde godkendt mig til.

Forleden gik jeg så ind på mæglerens side og skrev et bud 50.000 under den pris det stod til – lidt skal man jo presse prisen, da det er købers marked. Det var det bud han reagerede på, tilsyneladende. Så kan det jo ikke være urealistisk. I hvert fald skal jeg ud og kigge på den i dag 14.30.

Om den så viser sig at være ligeså interessant, som den var på skærmen, ja det vil tiden jo vise. Med mine forestående udgifter, er det ligefør jeg håber, at den er noget lort. Nej det er noget sludder, for naturligvis håber jeg den er lige mig og så må jeg jo bare få styr på økonomien på en eller anden måde. Måske kan jeg endda låne penge til tandlægeregningen, til en billig rente, haha!

Gik forresten i gang med at se den mexicanske gyser “Kilometro 31” i går aftes, men den virkede simpelthen for kedelig, så jeg opgav. Høj produktionsværdi, men den virkede alt for meget som flertallet af de asiatiske gyserfilm (som også er ved at blive lidt for meget).

Jeg vågnede ved 3 tiden i nat og sad faktisk i en time og spillede GTA IV. Ved ikke rigtig hvorfor. Det var dybt useriøst. Jeg kørte bare rundt og prøvede at lave vildt stunts med de biler jeg kunne få fat i. Var nok en halv time om at falde i søvn bagefter, men det gik da.

-Jacob

Monday 23 June 2008

“Akut-tider”

Jeg ringede til tandlægen ved 9-tiden og ville gerne have en akut-tid, så hun lige kunne lure på den tand jeg havde knækket. Men ak og ve, den første akut-tid jeg kunne få, var på onsdag kl. 12.10. Okay, hun spurgte om jeg havde smerter og jeg kunne ikke lide at lyve, så jeg sagde, at det ganske vist ikke gjorde ondt, men at jeg nu alligevel gerne ville have den tilset. Naturligt nok ville hun helst kigge på folk med deciderede smerter først.

Ringede til et flyttefirma og hørte hvad det ville koste, hvis min mor skulle have flyttet sit habengut hos dem. Ca. 4.000. Det syntes hun var lige i overkanten, da hun i forvejen skal betale husleje to steder, hvilket kommer til at koste hende omkring 12.000. Vi blev enige om, at med lidt hjælp fra venner og lidt knofedt, så kunne vi gøre det selv for en plovmand (leje af lukket trailer).

-Jacob

Filmanmeldelse: The Life before her Eyes

Når man tænker Uma Thurman, tænker man nok uvilkårligt Kill Bill eller Pulp Fiction. Det er jo nogle af hendes store roller. Men hun er en kvinde, der ikke kun er til actionfilm, hvilket hun endnu engang beviser med The Life before her Eyes.

image 

Her spiller hun Diana McFee, en kvinde i 30erne, som tilsyneladende har et ganske perfekt liv. En dejlig mand, en smuk lille datter og der er tjek på tingene og orden i tilværelsen. Eller er der? Noget spøger. Hendes fortid. Som overlevende efter en brutal nedskydning på en skole – lidt a’la Columbine-skydningen – plages hun over at have overlevet.

Fimen springer mellem nutiden og fortiden. Vi oplever teenage Diana (som spilles ret godt af Evan Rachel Wood) og voksne Diana. Teenage Diana er rebelsk, roder med bad boys, ryger pot og er lidt af en rod. Hun har dog en nær veninde i Maureen (spillet af Eva Amurri), som heldigvis er lidt af et mønsterbarn, i hvert fald i forhold til.

Som handlingen skrider frem, skrælles flere og flere lag af omstændighederne, og vi kommer nærmere og nærmere et svar på hvad der reelt sker i Dianas liv. Dette er ikke nogen “sæt hjernen i frigear”-film. For tingene er ikke helt som de synes, hvilket man faktisk godt kan gennemskue via de mange hints, som filmen giver. Men det hele falder på plads. Hvis man ikke har en heltstøbt oplevelse når filmen er slut, har man ikke fulgt med.

Det er ikke en af mine bedste filmoplevelser – der mangler lige den sidste kant, men de smukke billeder, de klare, men stadig subtile hints og den behagelige lydside gør, at filmen er en god oplevelse. Du får ingen feel-good oplevelse ud af at se denne film, men hvis du som jeg kan lide film der sætter tankerne og følelserne i gang, så går du ikke helt galt i byen med The Life before her Eyes. Og så ER Uma Thurman nu stadig charmerende. Hun har bare de der karakteristiske øjne og næse. 

To tommelfingre op.

-Jacob

Sunday 22 June 2008

Kanon start på ferien

I går fik jeg lyst til lige at smutte forbi min mor og hjælpe hende med hendes forestående kæmpe oprydning. Med andre ord, hun har sværere ved at smide ud, end jeg har. Jeg siger med hård hånd "UD MED LORTET!"

Det fik vi skam også nået en del af. Men hun havde været så elskværdig at købe en pose kirsebær, som jeg rigtig godt kan lide. Meget betænksomt. Uheldigvis var jeg ikke så heldig med at spise dem. Jeg kommer simpelthen til at tygge hårdt på en kirsebærsten, naturligvis med en af de tænder med en oldgammel fyldning. Resultat: Tanden knækker.

For ikke mere end nogle måneder siden, oplevede jeg det samme i den anden side af munden. Ja, heldet følger mig virkelig. Tandlægen sagde, at der burde komme krone på, og det koster jo lige omkring 6.000 kr. Det samme vil hun sikkert sige om denne her. Det vil sige, omkring 12.000 i tandlægeregning, hvis begge skal laves.

Jeg har tænkt lidt over det, og jeg er jo heldigvis steget lidt i løn for nylig, men havde ellers også haft noget bolig i kikkerten. Men det kunne være jeg skulle skyde det lidt ud i fremtiden. Alternativt skal jeg bare få lavet de to skide tænder og så evt. lægge 6.000 kr. her og nu og betale resten over en periode på et halvt eller helt år. Det er sgu sure penge at skulle lægge, men sket er sket. Det er ikke sjovt at leve med i længden i hvert fald.

I morgen vil jeg spendere (en del af) min allerførste reelle feriedag med et tandlægebesøg og så må hun tage stilling til hvad der skal gøres.

Og jeg der havde satset på ikke at bruge penge i ferien. Suk.

-Jacob

Anbefaling af programmer

Det sker at man falder over nogle rigtigt gode programmer og så er det vel nærliggende at give tippet videre! I den senere tid har jeg fundet nogle (efter min mening) små guldkorn, som jeg hermed vil give videre.

Opera - Drop Internet Explorer

Internet Explorer kommer jo med Windows, så det er nærliggende at bruge den til at surfe på nettet. Men det er slet, slet ikke den bedste måde.

Jeg anbefaler browseren Opera V9.5. Den er hurtigere, bruger mindre hukommelse og har en masse rigtigt nyttige funktioner, som hverken Internet Explorer eller Firefox 3.0 har. Opera har indbygget e-mail program, newsreader, RSS-reader, har mouse gesture support, fuld indexering af websites (skriv “realkreditlån” og den viser alle de sites du har besøgt med det ord, genialt hvis man lige har glemt det), download-manager (start, stop og fortsæt downloads), Bittorrent klient, en fantastisk reklamer-blokker og meget, meget mere.

Den kan også synce op mod nettet, således at dine links og indstillinger er ens på alle computere du benytter Opera fra. Med andre ord min foretrukne browser gennem snart 4 år. Opera er naturligvis freeware.

Ccleaner – Tid til oprydning

Du kender det sikkert godt. Efter lang tids brug af Windows, bliver din harddisk fyldt op med alt muligt skrammel, men hvordan hulen finder man lige ud af hvad man må slette? Og hvorfor er Windows efterhånden så sløv? Er registreringsdatabasen fyldt med junk?

Er der irriterende programmer der startes med Windows, som du IKKE ønsker starter?

Alt dette kan Ccleaner hjælpe med. Der findes utallige programmer til at rydde op. Jeg har prøvet min del, og det er ikke alle sammen der giver lige gode resultater. Programmet Registry Booster smadrede min tidligere Windows installation, så det med forsigtig hånd, at jeg har benyttet Ccleaner. Programmet giver dig mulighed for at tage en backup, inden du laver ændringer og det tager kun et øjeblik. Men efterhånden har jeg brugt programmet så meget og så ofte, at jeg bare lader det styre oprydningen selv.

Det hjalp ret meget på min stationære Windows. Den blev klart mere snappy ved opstart, og jeg bruger Ccleaner nærmest dagligt på alle mine computere. Det er naturligvis også freeware.

Windows Live Writer (Tech preview)

Jeg havde tidligere prøvet at blogge med Windows Live Writer, men det havde en del mangler der gjorde, at det simpelthen ikke var noget for mig alligevel. F.eks. kunne det ikke uploade billeder til Blogger.com og andre småting.

Men med den nye tech preview, er der godt nok sket noget. Noget godt, vel at mærke. Nu virker upload af billeder og man kan redigere i dem og meget mere. I det hele taget er det blevet et klart mere helstøbt og brugbart program. Så godt er det, at jeg nu bruger det eksklusivt til at lave denne blog. Det eneste “minus” ved det er, at det kræver .NET på din computer. Det hev lige 300MB plads ud af den sparsomme plads på min eee PC. Men det var det nu alligevel værd, da mange andre programmer også benytter .NET.

Og programmet kører fint. Når man tænker på at benævnelsen “tech preview” dækker over noget omkring beta-stadiet, er det aldeles bemærkelsesværdigt, hvor stabilt det kører. Jeg har endnu ikke oplevet nogle crashes eller noget i den stil. Det tegner meget lovende for det færdige produkt. I skrivende stund kan man uploade videoer til Microsofts svar på YouTube, Soapbox, hvilket ikke ligefrem er det fedeste. Men man kan jo håbe på at der kommer support for youtube i det færdige produkt.

Nå ja, der er forresten også indtil flere plugins til programmet. Hvis du blogger aktivt, kan jeg kun anbefale Live Writer, som forresten er 100% gratis.

Total kontol

Et eller andet sted burde det slet ikke være nødvendigt at anbefale det næste program. Enhver Windowsbruger med respekt for sig selv, har naturligvis dette program installeret. Jeg taler om det første program man installerer på enhver Windows-installation: Christian Ghislers Total Commander.

Vi skruer tiden tilbage til 1993. Den første version af Total Commander, dengang kaldet Windows Commander, udgives den 25. september. Version 1.00d. En simpel klon af hedengangne Norton Commander. Selv stødte jeg første gang på programmet i 1996, da jeg prøvede en version 2.11. På det tidspunkt tilskrev jeg det ikke så megen værdi, det var først med version 3, at det pludselig begyndte at blive interessant. Det var december 1996. Og siden da, har det været mit foretrukne program til filhåndtering.

Indrømmet, jeg har prøvet alternativer i årene, men er altid vendt tilbage til Total Commander. Grunden til navneskiftet er naturligvis Microsofts smålatterlige insisteren på at Ghisler misbrugte deres Windows-brand. Hvis der nogensinde er et program, som burde være opkøbt af Microsoft og blevet en integreret del af Windows, så er det Total Commander. Men det er nok meget godt, at de ingen indflydelse har haft på det.

I dag skriver vi version 7.03 og sammenligner man de nye og de gamle version, er der ved første øjekast ikke så stor en forskel. Mange af forskellene ligger under “motorhjelmen”. F.eks. den nu særdeles brugte og nyttige “multi-rename” funktion.

Total Commander er ganske vist ikke freeware, men den gratis (og fuldt fungerende) version kommer blot med en lille requester ved opstart, der beder dig klikke på en af tre knapper (tilfældigt fra gang til gang). Men har der nogensinde været et program, som er værd at give penge for, så er dette programmet. For kun 250 kr. får du ubegrænset med opdateringer og støtter udviklingen af et af historiens bedste programmer.

Fjernbetjening på den nemme måde

Der findes mange måder at fjernebetjene en Windows maskine på. RemotelyAnywhere, VNC, Windows’ indbyggede fjernkontrol og meget mere. Men f.eks. er den indbyggede ikke med i Windows XP Home, de andre programmer kan være besværlige at sætte op, og de kræver at man kører programmet næsten hele tiden.

Hvis du ikke gider besværlig opsætning af programmer, port forwarding, firewalls og guderne ved hvad, så findes der faktisk et særdeles fornuftigt og brugbart alternativ. CrossLoop.

CrossLoop er simpelt. Lad os tage et typisk eksempel. Du modtager et opkald fra en ven, der har problemer med et program. Det er svært at forklare over telefonen, og du ville ønske du kunne vise ham/hende, hvordan man gør. Det er her et fjernstyringsprogram kommer ind. Det smart ved CrossLoop er så letheden, hvorved det benyttes.

Du beder vedkommende hente og installere CrossLoop. Det er blot at klikke et par gange med musen, så er det installeret og klar til brug. Efter start af programmet, vil der være to muligheder: Adgang eller Del. Ønsker du adgang til en anden computer, skal du under fanebladet Adgang skrive en 12-cifret kode, som den anden ende giver dig. Den anden ende - den der ska fjernstyres - klikker så på fanebladet Del og kan se den unikke kode, der er tilfældigt genereret fra gang til gang. Når koden er skrevet ind, trykker I begge på Opret forbindelse.

Når forbindelsen er oprettet, skal den ende der skal fjernstyres acceptere forbindelsen, før du kan overtage kontrollen. Dermed er programmet ret sikkert. Det kræver både den unikke kode OG den anden endes accept, førend kontrollen opnås.

CrossLoop benytter sig faktisk af VNC Viewer, men det er somm sagt helt problemfrit at sætte op og få til at køre. Jeg har efterhånden prøvet det på en del maskiner og det virker bare. Derfor får det de bedste anbefalinger herfra.

Og det runder denne omgangs anbefaler af. Der vil naturligvis komme anbefalinger af andre programmer, efterhånden som jeg støder på dem.

-Jacob

Friday 20 June 2008

På jagt efter andelsbolig – del 2

Forleden var jeg – som nogen vil have læst – ude at kigge på en andelsbolig. Billig, centralt beliggende og endda større end den lejelejlighed jeg bor i nu. Men det viste sig at være noget af en skuffelse. Jeg nævnte sidst i indlægget, at jeg havde en anden i kikkerten, men at den var noget dyrere, hvilket gjorde, at jeg ikke var sikker på jeg havde råd til den.

I går havde jeg så en aftale med min bank, hvor jeg fik gennemgået min økonomiske situation. Min flinke bankrådgiver kunne så meddele mig, at det så noget særdeles fornuftigt ud. Jeg ville have et pænt rådighedsbeløb og der var således ingen problemer med at låne til det store beløb. Det var jo en rar melding. Jeg skylder jo heller ikke en krone væk, så hvis ikke jeg kunne låne penge, ved jeg ikke hvem der kunne.

Så i går aftes skrev jeg til sælgeren af den anden andelsbolig, for at få mulighed for at komme ud at kigge på den. Det er et lille (70m²) rækkehus, 3 værelser og sågar egen lille have. Det ser umiddelbart meget ideelt ud. Placeringen er dog lidt yderligt, så jeg vil ikke bo helt så centralt som nu. Min cykel vil blive taget mere i brug, men det ville jeg nu godt kunne leve med. Men nu må vi se om det bliver til noget.

Min mor var i dag ude for at skrive under på tilbudet om en ny lejlighed, så nu er det endeligt: Hun skal flytte til Slagelse. Jeg tror hun glæder sig meget, selv om det lige nu kan virke lidt uoverskueligt. I sidste ende bliver det i hvert fald en fordel for hende.

Lige nu er min ferie begyndt. Den er kun på en uge i denne omgang, men det skal nok blive nydt. Var ved at falde i søvn på kursus i dag, så jeg skal i hvert fald nok lige få sovet igennem. Og generelt slappet af :-)

-Jacob

Wednesday 18 June 2008

Den enes død…

Okay det lyder så brutalt og det er måske ikke den bedste metafor at bruge, men nu var jeg jo ude at se på (andels)lejlighed forleden, og det viste sig jo ikke at være noget alligevel. Min mor, som jo er ved at være oppe i årene, ville gerne flytte til noget mindre, og naturligvis ville hun gerne flytte til Slagelse, frem for at blive boende i Gørlev. Det er jo en lille flække, hvor der ikke sker så meget, hvor Slagelse har mange flere butikker og aktiviteter, ligger mere centralt rent transportmæssigt og samtidig bor jeg her jo også.

Nuvel, jeg fik hende til at blive skrevet op hos FOB – en af byens almene boligselskaber – og så har hun løbende kunne se hvad der blev ledigt og så søge. Men der har jo været en del i kø før hende. Men pokkerme om ikke hun fik brev i dag, om at hun kunne få en ude i et stille og roligt kvarter. En stuelejlighed med en fin lille terrasse, på ca. 60m². Lige nu har hun ca. 100 og det er også alt for meget. Hun samler bare alt muligt skrammel sammen.

Vi har så været ude at se på den i dag – det skulle gå lidt hurtigt, da hun skal afgive svar på mandag kl. 10 (dælme ikke megen frist!) – og det viste sig at være en rigtig nydelig lejlighed, hvor hun sagtens mente at kunne placere sig godt. Vi var så lige hurtigt på kommunen og høre hvordan og hvorledes med boligsikring, og umiddelbart så økonomien rigtig fornuftig ud. Det eneste hun reelt mangler nu, er at få en erklæring fra lægen om at hun er berettiget til en handicap-venlig lejlighed (i det ligger der blot at den er i stueplan), hvilket ikke burde være noget problem, da hun er invalidepensionist efter en grim bilulykke, hvor hun brækkede ryggen.

Med andre ord, om ca. 2 måneder sidder hun efter al sandsynlighed i en nyistandsat lejlighed med dejlig fredelig (og central ) beliggenhed, og hun vil sågar have en mere fornuftig økonomi end nu, slippe for en trappe og have mindre plads at skulle gøre rent på.

Enhver skuffelse over at lejligheden jeg kiggede på ikke var noget, er helt klart forsvundet oven på denne nyhed. Hun har helt klare mere brug for at flytte end mig. Men det er nu pudsigt, som tingene kan ændre sig på kort tid. I går boede hun det samme sted som de sidste 20 år, i dag har hun set det sted hun sikkert skal bo resten af livet. Det giver en tryghed og det har den gamle sgu fortjent. Jeg har masser af tid til at finde noget til mig selv.

Nåja og så fik jeg købt en ny barbermaskine. Den gamle – kun 5-6-7 år gammel! – var begyndt at skære, da det “gitter” der sidder for skærebladene var gået i stykker. Jeg brugte den et stykke tid efter, da den akkurat kunne bruges, hvis man lige holdte den i en bestemt vinkel, men i går knækkede mere af, så NU var det slut. Heldigvis havde jeg et tilgodebevis til en isenkræmmer, så det hjalp lidt på udgiften og jeg slipper for ridser på kinderne.

-Jacob

Tuesday 17 June 2008

På jagt efter andelsbolig – del 1

I dag var jeg ude at kigge på en andelsbolig der, på papiret (og udefra) var ganske attraktiv. 75M² til 2900, inkl. vand, varme og fællesantenne. Andelen kostede 272.000.

Som du nok kan forestille dig, var der en del at kigge på den. Jeg vil så sige, at selv om den var billig, så var der visse mangler, som langt de fleste der var der overhovedet ikke så. Der var nemlig proppet med mennesker, så man dårligt kunne vende sig. Da de fleste var gået, stod den ene af dem der solgte – to unge piger i starten af 20erne – og så lidt betuttet ud, og så tænkte jeg, at nu ville jeg lige presse hende for lidt oplysninger.

Forespurgt om der var nogle ”skavanker” ved lejligheden, indrømmede hun, at der var jo lidt fugt ovre i hjørnet i stuen, og såmænd også noget fugt ude på badeværelset. Nåja, og så havde de haft problemer med rotter sidste år.

Det, samt det faktum, at jeg gik og ledte efter de 75m² gjorde, at den pludselig ikke var attraktiv alligevel. Køkkenet var også ganske lille, og der var 6-7 cm niveauforskel mellem køkkenbordet og komfuret! Komfuret var tilsyneladende skiftet ud. Fra køkkenet gik en ”skabsdør” ud til et rum under trappen, hvor de havde placeret en vaskemaskine. Den må have været et HELVEDE at få ind – og et helvede at få ud! Derfor ville de også gerne sælge den med.

Nu har jeg allerede en nærmest ny vaskemaskine og tørretumbler (de er ca. 1½ år gamle), så det ville slet ikke hænge sammen. Der var heller ikke noget opbevarings/pulterrum tilknyttet, så hvad hulen skulle jeg gøre med alle de ting jeg i skrivende stund har i mit kælderrum?

Nej, det var bestemt ikke så dejligt som jeg havde håber på. Jeg sluttede af med at snakke med de andre andelshavere, og de spurgte lidt til hvad jeg lavede og sådan. Jeg foregav nok at være mere interesseret end jeg reelt var. Men skal jeg være helt ærlig, så er jeg ret sikker på jeg takker nej, selv hvis jeg får den tilbudt.

Det har så gjort, at jeg har en noget dyrere – men også mere attraktiv – andelsbolig i kikkerten nu. Spørgsmålet er dog, om jeg kan få det til at hænge sammen med et noget større lån. Det vil tiden vise, for på torsdag skal jeg i banken og holde møde om netop det samme.

-Jacob

Sunday 15 June 2008

Og det var så DEN weekend…

Lørdagen gik som sædvanlig alt for hurtigt. Var nede og blive klippet hos min frisør Yosef. Nej, han er ikke dansker, som den kvikke måske har gennemskuet. Han er tyrker, men taler okay dansk. Han har nu også været her en del år efterhånden.

I lang tid har det bare været ham selv i “salonen” (ret spartansk, men what the heck), men her på det sidste har han fået en ung gut til at hjælpe. Jeg var en kende nervøs, da han første gang fik lov til at gå i gang med saksen, men man må sige han lærer hurtigt. Okay, nu er jeg heller ikke en sværeste at klippe med mit korte hår.

Min kære gamle mor havde lovet at komme forbi med nyopgravede danske kartofler, men hun måtte desværre meddele, at hun ikke kunne få fat i nogen. Heldigvis afslørede en tur på bytorvet i Slagelse, at det var der altså andre der havde. En sølle 10er senere, og jeg havde en fin portion kartofler. De smagte i øvrigt himmelsk.

Vejret bød på en lille smule sol, men fortrinsvist overskyet og gråt. Der var sågar en voldsom haglbyge i løbet af eftermiddagen, med hagl på størrelse med (små) ærter. Albinoærter, kunne man fristes til at sige.

Aftenen burde måske være foregået med noget konstruktivt, men i stedet fordybede jeg mig for engangs skyld i et spil, nærmere betegnet Zombie Shooter. Totalt mindless shooter, noget som nærmere ville være for en hormonfyldt teenager, men det var sgu ærlig talt rart at koble lidt fra. Tiden gik hurtigt og da jeg havde gennemført spilllet, var klokken 2.

Jeg havde vasket betrækket på min rullemadras, noget som jeg tidligere havde haft problemer med, da det kunne gå hen og blive svært at få det på igen, men det gik faktisk forbavsende nemt. Med det, rent lagen og nyvasket sengetøj, kunne jeg hoppe i en særdeles velduftende og behagelig seng.

I dag, søndag, har jeg fortsat stilen fra lørdag, nærmere betegnet stenet og lallet rundt. I det mindste har jeg fået læst en hulens masse websites, så nu er jeg nogenlunde up-to-date. Jeg har også fået set nogle film, da vejret alligevel ikke var nogt særligt.

Første film var gyseren The Ruins. Den handler om en flok unge mennesker, som er på ferie i Mexico. De render ind i en tysker, hvis bror er med på en arkæologisk ekspedition i et Maya-tempel i junglen. Han skal ind og besøge ham og spørger dem, om de vil med. De ender med at sige ja, men der er en grund til, at tyskeren intet har hørt fra sin bror.

image

Og så kører den i den vante stil. Der er ikke de store overraskelser i filmen. Der var en enkelt scene, hvor jeg godt nok lige sagde “whoa”, men ellers var det ikke noget særligt. Der var glimrende effekter og der var da også scener der var ubehagelige. Især en scene hvor man ser ryggen af en af hovedpersonerne.

Efter den havde jeg brug for nogt lidt mere opmuntrende, hvilket blev Drillbit Taylor med bl.a. Owen Wilson (jeg er ellers mest til hans bror Luke). To drenge skal til at starte i high school, og problemet er, at de er totalt geeket og nørdede. Så de ender naturligvis med at blive terroriseret af den lokale bully. Til sidst bliver det for meget, og de forsøger at hyre en bodyguard. Men de er ret dyre. Ind fra sidelinien kommer Drillbit Taylor (Wilson), en desertør fra hæren, der lever som hjemløs og har brug for penge. Han udgiver sig for at være totalt hardcore militærmand.

Drengene hyrer ham, og bliver så konfronteret med hans mildest talt alternative måde at håndtere tingene på. I det store hele en ganske okay film, selv om den ikke var meget over middel heller.

image

Og nu er klokken så gået hen og blevet næsten 23. Jeg burde have lavet et budget klart, når nu jeg skal i banken på torsdag og have et møde. Tirsdag skal jeg nemlig se på en andelsbolig der virker interessant, men det kan selvfølgelig vise sig at være noget arvt gammelt bras. Det ser dog nydeligt ud udefra. Endelig kan det jo være, at andelsforeningen slet ikke gider sælge til mig.

Jeg må hellere være bare en anelse veltalende og charmerende, hvis nu den viser sig at være pæn. På tide at støve de diplomatiske evner af!

-Jacob

Saturday 14 June 2008

Totalt anti-klimaks

I dag (torsdag) var der blevet annonceret, at autonome ville afholde en såkaldt “larme-demo” ved min arbejdsplads. Der var indkaldt politi til at stå ved alle indgangene, så jeg forudså allerede tilstande a’la Beirut i 70erne.

Desværre havde de kære små autonome vist – som altid – det meste i munden, for der dukkede ikke noget videre op. Faktisk var der ikke megen larm, endsige nogen somhelst. Ikke en skid hørte vi, og jeg havde ellers håbet på masser af scener med molotov-cocktails, spanske ryttere og pigtråd, samt naturligvis betjente med fuld riot-gear, der lagde stakkevis af autonome i benlås, med supplerende knippelsuppe. Det er sgu det eneste sprog den slags forstår. Altså de autonome.

Så i det hele taget var det en lettere kedelig stille og rolig dag, bortset fra den første time. Derefter var jeg nemlig på kursus resten af dagen.

-Jacob

Wednesday 11 June 2008

Filmanmeldelse: In Bruges

Hvis du er til lidt anderledes krimikomedier, så er filmen jeg lige har set ikke noget dårligt bud. Colin Farrell og Brendan Gleeson spiller henholdsvis Ray og Ken, to irske lejemordere, som efter et lettere forfejlet job sendes til byen Bruges i Belgien, af deres boss Harry (Ralph Fiennes), for lige at holde lidt lav profil i en tid. Og som Ray siger:

Bruges is a shithole. If I'd grown up on a farm and was retarded, Bruges might impress me, but I didn't, so it doesn't.

Det siger sig selv, at de to af sind er ret forskellige. Ray er den typiske bad-boy (men med et grumt skelet i skabet) og Ken den lidt ældre og distingverede mand, der også tilfældigvis er homoseksuel. Da de finder ud af at de skal dele et hotelværelse, er Ray bestemt ikke tilfreds.

Uheldigvis har de ikke rigtig noget valg, og beskeden lød på, at de skulle vente i Bruges til Harry ringede. For at fordrive tiden synes Ken de ska på sightseeing og få sig noget kultur, mens Ray – af ægte irsk afstamning – hellere vil ud og have nogle øl og bare få en ende på opholdet i Bruges.

In Bruges

Bruges er en flot by, hvis man er til den gotiske stil, men det er Ray ikke. Ray ender dog med at møde en meget tilltrækkende kvinde, og pludselig er opholdet ikke så slemt. En aften Ray er ude med hende, sidder Ken tilbage på hotelværelset. Harry ringer og pludselig ændres hele situationen totalt.

Ray: Maybe that's what 'ell is, an entire eternity spent in fucking Bruges.

In Bruges er en lettere morbid og humoristisk fillm. Den tager nogle lidt uventede drejninger, for dog at ende en smule klichéfyldt. Men man er godt underholdt hele vejen igennem. Især Brendan Gleesons karakter ender man med at holde helt af, til trods for hans tidligere handlinger.

Der bliver ikke lagt fingre imellem når (især) Ray langer ud med kommentarer om fede amerikanere, negere, dværge og homoseksuelle, hvilket da også giver anledning til både ret morsom dialog og meget underholdende scener.

Ken: We shall strike a balance between culture and fun.
Ray: Somehow, Ken, I believe that the balance shall tip in the favor of culture, like a big fat fucking retarded fucking black girl on a see-saw.

Filmen er ikke noget mesterværk eller som sådan ekstremt underholdende. Men den har en charme og det skinner igennem, at instruktøren, Martin McDonagh, har potentiale til at levere nogle rigtigt gode film.

In Bruges er i hvert fald en rigtig god start (det er såvidt vides hans første film i spillefilmslængde).

-Jacob

Kaos

Jeg er glad for mit arbejde. Der er masser af udfordringer hver dag, ikke mindst nu, hvor jeg er flyttet til en ny afdeling med nye rutiner og opgaver.

Det kan dog godt gå en anelse for stærkt ind i mellem, og det stresser tydeligvis mine kolleger i ganske høj grad. Sagt med lægmandsterm: De render rundt som en flok høns der har fået hovedet kappet af.

Problemet er lidt, at vi af affolket pga. sygdom og ferie. Det er så til at leve med. Det værste er nok, at der er ret mange nyansatte, som ikke har arbejdet indenfor retsvæsenet før. Naturligt nok er det begrænset, hvor meget de kan på nuværende tidspunkt. Ikke at de er inkompetente eller noget, det tager naturligvis blot noget tid at lære tingene.

At det så samtidig – og det her lyder nok lidt fordomsfuldt – er en samling kvinder (vi er kun 2 mænd), ja det gør det ikke bedre. De taler konstant om stress og hvor forfærdeligt det hele er. Og det ER da også møgirriterende, men jeg er personligt af den holdning, at det jeg ikke når i dag, det når jeg vel i morgen – eller dagen efter. Nå jeg har fri, har jeg fri. Jeg sidder ikke til kl. 17 hver dag eller tænker over arbejdet når jeg har fri. Det er livet sgu for kort til.

Midt i al virakken sidder jeg så og er helt afslappet. Bevares, det sker da at jeg skal rende lidt stærkt, men jeg bliver helt sikkert ikke så stresset som 90% af de andre bliver.

Jeg har aldrig helt forstået det koncept med stress. De fleste plejer nu også at sige, at jeg virker afslappet og i ro med mig selv, og det passer jo tillsyneladende. Jeg forstår ikke hvorfor folk gider bekymre sig om noget de alligevel intet kan gøre ved. Jeg kan sagtens blive irriteret over noget jeg ikke kan ændre på, men stresset gider jeg bare ikke blive.

På min vej omkring på nettet fandt jeg dog nedenstående redningsplan for folk der bliver alt for frustreret. Må jeg præsentere en aldeles glimrende anti-frustrationsplan:

Frustration_Relief

Det anbefales at man printer instruktionen ud, da man ellers kan risikere at ødelægge skærmen, hvilket der jo ikke er nogen grund til!

Undertegnede påtager sig naturligvis intet ansvar for hvad I skvadderhoveder ender med at gøre, så drop alle idéer om sagsanlæg!

I morgen vil jeg printe instruktionen ud selv, og placere den på samtlige skriveborde, inden jeg forlader den synkende skude og tager på kursus. Det skal nok blive sjovt.

-Jacob

Test!

Jeg tester lige Live Writer Technical preview!

Map image

Det virker jo fortrinligt. Hurra. Ovenstående er et billede af min arbejdsplads.

-Jacob

Saturday 7 June 2008

Kung Fu Panda

Kender du det, at man sætter sig til at se en film, som man på forhånd ikke har de helt store forventninger til? Bevares, du har måske en forventning om et minimum af underholdning, men heller ikke meget mere.

Sådan havde jeg det lidt med Kung Fu Panda.



Kung Fu Panda er den nyeste animationsfilm fra Dreamworks, som unægteligt må siges at have fået vind i sejlene da de i sin tid udgav Shrek. Shrek kom ud af det blå og overraskede mange ved at være fænomenalt morsom. Den var samtidig med et herligt persongalleri og mange detaljer, for slet ikke at snakke om spandevis af charme.

Det betød, at jeg trods alt havde LIDT forventninger til Kung Fu Panda. Jeg kunne ikke forestille mig, at Dreamworks serverede en gang bras. Da slet ikke med folk som Jack Black, Lucy Liu og Dustin Hoffmann på listen over dem der lagde stemmerne til filmen. Men lad os da lige tage historien...

Po er en panda. Han bor sammen med sin far, som har en nudelrestaurant. Han er stor fan af Kung Fu og har alle actionfigurerne med de "Furious Five", Tigress, Crane, Mantis, Viper og Monkey. Han drømmer om at blive stor kung fu mester, men der er ikke meget kung fu over nudelrestauranten.

Nær landsbyen ligger et tempel hvor mestrene i Kung Fu har hjemme. Det er der de "Furious Five" bor og træner, sammen med deres master, Master Shifu. Alt under i store træk idyl, indtil en dag da den onde sneleopard Tai Lung slipper fri fra sit fængsel. Tai Lung blev i sin tid trænet og opfostret af Master Shifu, så han er meget dygtig og ude efter "The Dragon Scroll", som det siges vil give den der læser den ubegrænset styrke og kontrol.

For at forhindre at Tai Lung får fat i den, vil templets Grand Master, Master Oogway udnævne en person til at blive "Dragon Warrior" og besejre Tai Lung. Det overrasker nok ikke nogen, hvis jeg fortæller at pandaen Po (med stemme af Jack Black) bliver rodet ud i dette?

Filmen er utroligt flot lavet. Stemningsfuld, farverig, detaljerig og de forskellige karakterer er fyldt med charme. Ikke mindst Po. Et smukt soundtrack, tonsvis af hylende morsomme scener og en historie der ganske vist er fyldt med klichéer, men serveret på den rigtige måde, glider de nemt ned. Og Kung Fu Panda serverer dem som var man på en Michelinstjerne-spækket restaurant.

Sagt på en anden måde, det er længe siden jeg er blevet så positivt overrasket af en film. Det er længe siden jeg har grinet så meget og det er længe siden jeg virkelig har være fokuseret på en film i den grad at jeg bare syntes den var alt for kort!

Filmen har premiere herhjemme i midten af juli og kan snildt gå hen og blive lidt af et hit. Det skal dog siges, at der er en del (hylende morsomme, men til tider lidt voldsomme) kampscener i filmen, komplet i bullet-time, slow-motion og hvad der nu hører sig hjemme nu til dags. Det vil nok ikke være anbefalelsesværdigt at tage de helt små med i biografen. Men personligt ville jeg have elsket den film her som 6 årig. Jeg ville ikke have fandet alle referencerne og de filosofiske øjeblikke, men jeg ville have været kongeligt underholdt alligevel.

Fantastisk film, som jeg kun kan anbefale!

Yesterday is history,
Tomorrow is a mystery,
But today is a gift
That is why it's called the "Present"

-Jacob

Monday 2 June 2008

Dumme danskere

Jeg læste i dag en artikel på Politikens hjemmeside. Det var denne her og jeg måtte ærlig talt le.

Ganske vist er det ikke Politikens egne skribenter der ødsler ud af deres ”fantastiske” viden, men derimod chefredaktøren fra det meget seriøse blad ”Komputer for Alle”.

Okay. Allerede ved navngivningen af bladet er det gået galt. De kan simpelthen ikke stave til ”computer”. Ja ja, jeg er udmærket klar over, at de har stavet det med K for at ”fordanske” ordet og signalere ”her er noget for Svend-Bent eller Tove-Karin, der aldrig har rørt en computer før.

FINT NOK!

Man skal bare heller ikke forvente mere af bladet, for magen til sjuskede og mangelfulde, for ikke at sige overfladiske og decideret ringe artikler skal man lede længe efter. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at fjolset Leif Jonasson kommer med udtalelser som

Jeg kan godt se, at Eee PC umiddelbart er lille og smart. Men skal jeg være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvem den slags computere egentlig appellerer til herhjemme. De er forholdsvis svære at lægge nye programmer på, og ydelsen er for lav sammenlignet med det, jeg for eksempel gerne vil bruge den til

Lad mig med stor glæde gennemhulle hans dybt søgte argumentering:

  • Det er overhovedet ikke sværere at lægger nye programmer på end ellers. Indrømmet, der er ikke DVD-drev i computeren, men det er der sjovt nok heller ikke i andre DYRE og STØRRE modeller, men når bladet omtaler dem, er det en FORDEL, for så bliver computeren jo mere mobil.

  • Ydelsen er meget lav i forhold til det geniet vil bruge den til. Okay, hvad pokker vil du bruge den til? At spille Crysis? Det er korrekt, at den ikke har så meget RAM (det kan udvides) og ikke så megen plads (det kan også udvides), men jeg vil så lige trække på mine ca. 28 års erfaring med computere og påstå, at den absolut godt kan opfylde LANGT de flestes behov. At Leif Jonasson så ikke kan spille sit World of Warcraft eller hvad han ellers laver når han skal have noget at hive i banditten til, det er HANS problem.

Senere i artiklen mener Leif Jonasson, at den lave pris måske kunne tiltrække studerende, men de bruger deres computer til ”alt muligt”. Jamen det gør de da givet. Men nu kender jeg rent faktisk en del studerende, og 80% af dem kunne såmænd sagtens få dækket deres behov via en Eee PC. Jeg vil dog gå så langt som til at give ham ret, når han foreslår at man venter til Eee PC 900 kommer på markedet, hvilket forventes at blive til efteråret. Den kan dog allerede købes i f.eks. England, som jeg selv gjorde.

En anden mand der kommer med sit besyv i artiklen, er Anders Elbak fra it-analysefirmaet IDC. Han siger:

Der skal nok være nogen, der køber en Eee PC eller en af dens konkurrenter for at få en ekstra pc til mail eller webbrowsing. Men her foretrækker de fleste formentlig en maskine med en større skærm. For ganske vist er Eee PC lille og let, men det spiller ikke den store rolle, for de fleste bærbare computere forlader jo alligevel aldrig hjemmet

Her rammer han faktisk hovedet på sømmet. Eee PC er ikke nødvendigvis en primær PC, men den er simpelthen en guds gave til os der bruger nettet meget, det være sig IM, e-mail, blogging eller almindelig surf. Jeg nyder at kunne sidde komfortabelt med en lille PC over alt. Jeg skal ikke slæbe rundt på et stort skrummel eller være afhængig af en stikkontakt efter blot en time.

Skærmen på Eee PC 900 er 9” og det lyder måske umiddelbart lille, men opløsningen er 1024x600, hvilket er akkurat bredt nok til 99% af alle websites. Det er en glimrende skærm, der ikke har genskin som mange nye bærbare har, og den er faktisk rigelig stor til selv mine øjne, der ikke ligefrem er i besiddelse af verdens bedste syn.

Og til os, der rent faktisk GERNE vil have computeren med ud af hjemmet, til os der finder komfort i at kunne side i tog, bus eller fly og kunne arbejde med en PC, ja der er Eee PC en åbenbaring. Den er let, den kører Windows XP særdeles godt og den er nem og hurtig at hive frem.

Det eneste ankepunkt jeg tildels kan give d'herrer ret i er, at tastaturet ganske vist ER lille, men er man lidt øvet i tifingersystemet, så kan man sagtens lære at bruge det. Det tog mig ca. 5 minutter at vænne mig til det og det er lige før jeg skriver hurtigere på det, end jeg kan på et normalt, da jeg simpelthen har skrevet så meget på min Eee, at det er den der er ”normen” nu.

Endelig er det sikkert rigtigt nok, at danskerne ikke altid tager billige ting til os. Det er fordi der – desværre – er så mange snydedumme danskere, der blot betaler uden at kny. Eee PC sælger som vanvittigt verden over og har fået mange rosende anmeldelser i fagpressen. Hvis den ikke bliver en dundersucces i Danmark, siger det vist mere om Leif Jonasson, Anders Elbak og mange andre danskere, end det siger om Eee PC.

-Jacob
Rødt på hvidt

Noget slog mig i dag. Ud over at telefoner er noget fanden har skabt (jeg havde over 200 opkald i dag, no shit), konstaterede jeg noget på toilettet.

Nej, det var ikke noget med at jeg sad og rodede i min egen afføring eller lignende, men derimod den pose der hænger på mange toiletter til såkaldte hygiejnebind.

For det første forstår jeg ikke helt det navn. Det kan godt være at det er hygiejnisk for kvinden, men i det øjeblik det forlader hendes skød, er navnet bestemt ikke særligt gældende. Derfor undrer det mig i overmåde grad, at de førnævnte poser er valgt opsat i hvis/halvt gennemsigtigt.

Jeg sad dig og forurettede mit nødtørft på ganske normal vis (skal nok undlade detaljer), da jeg ud af øjenkrogen så posen. Nu ligger der lige det i det, at jeg arbejder et sted hvor vi er 3 mænd og 22 kvinder. Ergo er der sikkert konstant nogen der har det røde. Ellers simulerer de det sgu meget godt (haha)!

Anyway, det er desværre ikke sådan, at der er et toilet til hvert køn. Det havde jo været ideelt. Så derfor hænger posen der altså og i dag var den, for at sige det pænt, godt fyldt. Og ja, den var måske ikke glasklar, men den var bestemt heller ikke ugennemsigtig, uha nej.

Personligt mener jeg ikke jeg hører til de mest sarte – som min far sagde ”jeg kan spise, selv om der ligger en lort på tallerknen, bare vinder bærer fra” - men det var nu alligevel ikke ligefrem appetitligt at se på. Og så var det jeg spurgte mig selv: Hvorfor er de poser dog ikke mørkeblå eller en anden farve der gør, at man ikke kan se ”noget rødt” der sjasker rundt dernede.

Jeg har nu undersøgt sagen, og det viser sig jo, at man godt kan få de famøse poser med motiv, hvilket vil sige, at man ikke kan se indholdet. Ja ja, det er jo som sådan ingen hemmelighed, hvad der er i, men hvorfor ikke KUN sælge dem med motiv. Således fandt jeg dette link. Her kan du se stativet og de forskellige typer poser. Heraf fremgår det så tydeligt, at poserne UDEN motiv er de billigste, og så er sagen jo soleklar. Min arbejdsplads bruger dem, fordi de er billigst.

Nuvel, i morgen vil jeg bringe det op til morgenmødet og slå i bordet for hygiejnebindsposer med motiv!

-Jacob