Kaos

Jeg er glad for mit arbejde. Der er masser af udfordringer hver dag, ikke mindst nu, hvor jeg er flyttet til en ny afdeling med nye rutiner og opgaver.

Det kan dog godt gå en anelse for stærkt ind i mellem, og det stresser tydeligvis mine kolleger i ganske høj grad. Sagt med lægmandsterm: De render rundt som en flok høns der har fået hovedet kappet af.

Problemet er lidt, at vi af affolket pga. sygdom og ferie. Det er så til at leve med. Det værste er nok, at der er ret mange nyansatte, som ikke har arbejdet indenfor retsvæsenet før. Naturligt nok er det begrænset, hvor meget de kan på nuværende tidspunkt. Ikke at de er inkompetente eller noget, det tager naturligvis blot noget tid at lære tingene.

At det så samtidig – og det her lyder nok lidt fordomsfuldt – er en samling kvinder (vi er kun 2 mænd), ja det gør det ikke bedre. De taler konstant om stress og hvor forfærdeligt det hele er. Og det ER da også møgirriterende, men jeg er personligt af den holdning, at det jeg ikke når i dag, det når jeg vel i morgen – eller dagen efter. Nå jeg har fri, har jeg fri. Jeg sidder ikke til kl. 17 hver dag eller tænker over arbejdet når jeg har fri. Det er livet sgu for kort til.

Midt i al virakken sidder jeg så og er helt afslappet. Bevares, det sker da at jeg skal rende lidt stærkt, men jeg bliver helt sikkert ikke så stresset som 90% af de andre bliver.

Jeg har aldrig helt forstået det koncept med stress. De fleste plejer nu også at sige, at jeg virker afslappet og i ro med mig selv, og det passer jo tillsyneladende. Jeg forstår ikke hvorfor folk gider bekymre sig om noget de alligevel intet kan gøre ved. Jeg kan sagtens blive irriteret over noget jeg ikke kan ændre på, men stresset gider jeg bare ikke blive.

På min vej omkring på nettet fandt jeg dog nedenstående redningsplan for folk der bliver alt for frustreret. Må jeg præsentere en aldeles glimrende anti-frustrationsplan:

Det anbefales at man printer instruktionen ud, da man ellers kan risikere at ødelægge skærmen, hvilket der jo ikke er nogen grund til!

Undertegnede påtager sig naturligvis intet ansvar for hvad I skvadderhoveder ender med at gøre, så drop alle idéer om sagsanlæg!

I morgen vil jeg printe instruktionen ud selv, og placere den på samtlige skriveborde, inden jeg forlader den synkende skude og tager på kursus. Det skal nok blive sjovt.

-Jacob