Sådan havde jeg det lidt med Kung Fu Panda.
Kung Fu Panda er den nyeste animationsfilm fra Dreamworks, som unægteligt må siges at have fået vind i sejlene da de i sin tid udgav Shrek. Shrek kom ud af det blå og overraskede mange ved at være fænomenalt morsom. Den var samtidig med et herligt persongalleri og mange detaljer, for slet ikke at snakke om spandevis af charme.
Det betød, at jeg trods alt havde LIDT forventninger til Kung Fu Panda. Jeg kunne ikke forestille mig, at Dreamworks serverede en gang bras. Da slet ikke med folk som Jack Black, Lucy Liu og Dustin Hoffmann på listen over dem der lagde stemmerne til filmen. Men lad os da lige tage historien...
Po er en panda. Han bor sammen med sin far, som har en nudelrestaurant. Han er stor fan af Kung Fu og har alle actionfigurerne med de "Furious Five", Tigress, Crane, Mantis, Viper og Monkey. Han drømmer om at blive stor kung fu mester, men der er ikke meget kung fu over nudelrestauranten.
Nær landsbyen ligger et tempel hvor mestrene i Kung Fu har hjemme. Det er der de "Furious Five" bor og træner, sammen med deres master, Master Shifu. Alt under i store træk idyl, indtil en dag da den onde sneleopard Tai Lung slipper fri fra sit fængsel. Tai Lung blev i sin tid trænet og opfostret af Master Shifu, så han er meget dygtig og ude efter "The Dragon Scroll", som det siges vil give den der læser den ubegrænset styrke og kontrol.
For at forhindre at Tai Lung får fat i den, vil templets Grand Master, Master Oogway udnævne en person til at blive "Dragon Warrior" og besejre Tai Lung. Det overrasker nok ikke nogen, hvis jeg fortæller at pandaen Po (med stemme af Jack Black) bliver rodet ud i dette?
Filmen er utroligt flot lavet. Stemningsfuld, farverig, detaljerig og de forskellige karakterer er fyldt med charme. Ikke mindst Po. Et smukt soundtrack, tonsvis af hylende morsomme scener og en historie der ganske vist er fyldt med klichéer, men serveret på den rigtige måde, glider de nemt ned. Og Kung Fu Panda serverer dem som var man på en Michelinstjerne-spækket restaurant.
Sagt på en anden måde, det er længe siden jeg er blevet så positivt overrasket af en film. Det er længe siden jeg har grinet så meget og det er længe siden jeg virkelig har være fokuseret på en film i den grad at jeg bare syntes den var alt for kort!
Filmen har premiere herhjemme i midten af juli og kan snildt gå hen og blive lidt af et hit. Det skal dog siges, at der er en del (hylende morsomme, men til tider lidt voldsomme) kampscener i filmen, komplet i bullet-time, slow-motion og hvad der nu hører sig hjemme nu til dags. Det vil nok ikke være anbefalelsesværdigt at tage de helt små med i biografen. Men personligt ville jeg have elsket den film her som 6 årig. Jeg ville ikke have fandet alle referencerne og de filosofiske øjeblikke, men jeg ville have været kongeligt underholdt alligevel.
Fantastisk film, som jeg kun kan anbefale!
Yesterday is history,
Tomorrow is a mystery,
But today is a gift
That is why it's called the "Present"
-Jacob
No comments:
Post a Comment