Tuesday 16 June 2009

Lynanmeldelse: Aqua – Greatest Hits

Okay, dette bliver ikke nogen stor anmeldelse. Det er mest på grund af det nye hit “Back To The 80s” at jeg laver denne anmeldelse.

For termen “hit” er vist ganske slående. Mere end 500 gange blev sangen spillet i dansk radio den første uge. Det værste er, at det var SÅ indlysende at lave et “80er hit”. Altså en sang der berettede om 80erne, et årti som de fleste enten elsker eller elsker at hade. Og her har Søren og Claus fra Aqua så ramt plet igen med denne sang, som indleder deres Greatest Hits album.

Teksten er lige i skuret. Med rim som “The coolest thing in store was a Commodore Sixty-Four” leverer Lene og Rene via den overproducerede melodi en pop melodi i verdensklasse. Det kan vi ligeså godt indrømme allesammen. Det her er ærketypisk pop og det er den kendte Aqua-sound som hittede.

Men denne gang er Rene Dif dog en anelse mere afdæmpet, som en kammerat sagde, “jamen han synger jo faktisk, frem for at brumme som i gamle dage!”

Albummet byder dog på hele tre nye sange, og udover megahittet har vi så “My Mamma Said” og “Live Fast Die Young”. Lad det med det samme være sagt: Ingen af dem lever op til “Back To The 80s”.

“My Mamma Said” er et mere dystert og laidback track, som ærlig talt lyder lidt for kedeligt og, selv om det har et par acceptable hooks. Vokalen er stadig for svag og det lyder som om det ikke er helt færdigt. Lidt råt. Måske er det meningen, men det lyder bare ikke godt i mine ører.

Der er lidt mere liv i “Live Fast Die Young”. Men hvad hjælper mere liv, når melodien simpelthen ikke fænger. Hvor er det fængende omkvæd? Hooks der går lige i øret og som man går og nynner? Aldeles ikke til stede her!

Resten af albummet er blot deres hits, og en gennemlytning vækker jo minder om en god tid i sen-90erne. Og hvem husker ikke lanceringen af deres andet album? Jeg husker stadig at gutterne og jeg sad og ventede ærkespændt på at downloade det – en uge før albummet var ude! Og første gang man hørte “Cartoon Heroes” var der vist ingen tvivl. Hitsmedene havde gjort det igen.

Alle de gode er her: “Barbie Girl”, “Around the World”, “Dr. Jones”, “Turn back time”, “Roses are red” etc. Så hvis du af en eller anden grund ikke har disse dance-pop-klassikere i samlingen, så er her muligheden. Har du dem allerede, så kan jeg godt anbefale at erhverve “Back To The 80s”, men ikke de andre nye tracks.

Men dejligt at høre drengene stadig har det i sig.

-Jacob

Den officielle musikvideo

Wednesday 10 June 2009

En engel

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i den senere tid har haft abnormt store arbejdsmængder på jobbet. Pga. jeg midlertid har lavet både mit eget og halvdelen af en andens arbejde, så har jeg simpelthen ikke kunne nå det hele og det har hobet sig op. Vi snakker meter-bunker af sager.

Personligt var og er jeg lidt ligeglad, jeg laver bare tingene som de kommer. Det må være op til ledelsen at tage ansvar for, at der ikke er ressourcer nok til arbejdsmængden.

Men jeg ville dog lyve, hvis det ikke irriterede mig lidt, at der ikke rigtig kom nogen bund i det. Så reddede en engel mig.

Den ene af vores stud.jur. kom og spurgte om ikke hun kunne hjælpe, hvis blot jeg gad at vise hende, hvordan man lavede de mere enkle ting, for så kunne hun tage dem.

Eftersom hun bestemt ikke er dum, så var jeg hurtig til at takke ja. Indrømmet, jeg har brugt nogle timer på at lære hende op, men det er jo som med så meget andet: For at “tjene”  noget, må man investere noget. Jeg investerede nogle timer i hende og hun har taget pænt meget af mine bunker. Der er stadig en 3-4 dage til jeg vil nærme mig enden, men det går den rigtige vej og i meget hurtigere tempo. Så… TAK, Ditte!

Det blev heller ikke bedre, da jeg pludselig måtte springe i en arrestantsag, hvor anklageren gik totalt mod normerne, hvilket hverken behagede forsvarer eller dommeren. Ak ja, de unge anklagere.

I dag skal jeg så forbi optikeren og have undersøgt om de linser jeg har prøvet er okay. Selv er jeg ikke helt sikker på det, men det er så også det første par jeg har prøvet.

-Jacob

Sunday 7 June 2009

Mig og kontaktlinser

kontaktlinse I torsdags fik jeg så en prøvepakke med kontaktlinser. “Hvorfor det?”, spørger du måske, for hvis du kender mig, ved du at jeg har briller, som jeg stort set aldrig går med.

Well… netop derfor! Jeg går slet, slet ikke nok med dem. Måske fordi de irriterer mig en anelse på læseafstand. Og jeg ser det meste af verden på den måde, altså qua mit arbejde og fritid, hvor jeg arbejder med dokumenter og en skærm, og derfor læser en del. Når jeg så har brillerne på og de irriterer, har jeg det med at smide dem hurtigt.

Her vil den smarte måske sige, at det er enten blot min forfængelighed der byder mig at tage dem af, eller også skal jeg bare beholde dem på og vænne mig til dem.

Det er bestemt ikke forfængeligheden der gør, at jeg tager dem af. Tværtimod, for alle siger at de klæder mig. Reelt set burde jeg have dem på altid. Og at vænne mig til dem, tja, det er åbenbart heller ikke så nemt, for nu har jeg haft dem i 4 år, uden at gå særlig meget med dem.

Problemet med mine øjne er, at det venstre er nærsynet og det højre langsynet. Ingen af dem i speciel høj grad, men samlet set er der stor forskel. Og det giver lidt problemer med især linser.

Bortset fra småproblemer med at tage dem på – har ellers prøvet linser med motiv før – som tæller at jeg ikke var klar over, hvordan man ser om de vender rigtigt (tak til Lotta for det tip) og hvordan man får “luftbobler” væk, ja så er jeg ikke helt sikker på de er helt korrekte til mig.

Når de rent faktisk sidder rigtigt og mit hjerne fatter at indstille sig efter dem, er mit syn klart bedre på det venstre øje, men skal jeg være helt ærlig, så synes jeg ikke rigtig de gør en dyt for mit højre. Det er som om, at det overhovedet ikke bliver bedre. Derudover, synes jeg også de generer mig en anelse – især på højre øje. Så meget syntes jeg aldrig mine motivlinser generede, og dem havde jeg da i relativ lang tid (omend jeg kun havde dem på en aften eller lignende af gangen).

Meget af tiden synes jeg også mit syn har det med at blive lidt sløret, men det kan måske skyldes mine øjne generelt. Måske har jeg bare ikke lagt mærke til det før, da mit syn generelt kun lige akkurat er så godt, at jeg kan føre bil uden briller.

Oh well, i det mindste er linserne gratis i prøveperioden.

-Jacob

Friday 5 June 2009

Projekt “Home”

Fra den fænomenale franske fotograf Yann Arthus-Bertrand (bag fotoserien “Jorden set fra himlen”) kommer nu filmen “Home”.

Home beskrives som en hymne til vores planet jorden. Gennem billeder fra 54 landet, alle filmet fra luften, tager Yann Arthus-Bertrand os på en unique rejse omkring planeten, for at gennemgå og forstå det økologiske system jorden er.

Men Home er mere end blot en dokumentar med et budskab. Det er også en mageløs smuk film, rent billedmæssigt.

Selv om Home prædker en del over menneskets overforbrug og udnyttelse af jordens ressourcer, så er det ikke bare new-age fis og propaganda. Det er for det meste bare de faktiske data.

Amerika får en del flak med på vejen, og det er da også et af de lande, som spilder mest energi. Men alt dette er subjektivt.

Se filmen og bedøm selv. Bare du ser den.

-Jacob

Trailer:

Wednesday 3 June 2009

up_poster Ingen er ufejlbarlige. Sådan er livet bare. Før eller siden vil selv et firma som Pixar bryde bølgen af fantastiske film. Og når det sker, vil vi sikkert mærke et stik af skuffelse, men samtidig også tænke “nåja, det måtte jo ske”. Lidt af magien vil være forsvundet, men vi vil stadig have Toy Story, Monsters Inc., The Incredibles etc.

De seneste film fra Pixar har behandlet større emner og i højere grad mere voksne emner, som f.eks. Wall-E var et tydeligt eksempel på. Udover det miljømæssige og etiske budskab i Wall-E, kom vi også omkring emnet betingelsesløs kærlighed. Hvordan Pixar fik pakket det ind i en intet mindre end banebrydende fantastisk indpakning, det kan jeg stadig forbløffes over, når jeg genser Wall-E.

Da jeg så traileren til Up, fik jeg en fornemmelse af Deja-Vu. Det var som at se traileren til Wall-E. Jeg tænkte “Aah… det kan sgu da ikke komme til at fungere”. Men Wall-E havde den force, at karakteren Wall-E var øjeblikkelig charmerende og soundtracket fra “Brazil” gjorde mig i godt humør. Traileren til Up viste en gammel gnaven mand, der fik sit hus til at flyve med en masse balloner. Gab. Den så da ganske spøjs ud, men heller ikke mere. Så det var ikke med de helt store forventninger, at jeg satte mig ned og så Up.

Som med meget andet her i livet, havde jeg glemt, at der er en historie bag alting. Og når man lærer historien bag den gamle mands handlinger, er indtrykket et helt andet.

Filmen handler om Carl, en 78-årig tidligere ballonsælger, som bor alene i et gammelt hus, fyldt med minder. Minderne er om hans og hans afdøde kone Ellies liv sammen.

Carl og Ellie mødte hinanden som børn. Begge var dybt fascineret af den store eventyrer Charles Muntz, men derudover var de meget forskellige. Carl var den stille og lidt indadvendte type, mens Ellie var åben og sprudlende. Men de ender med at finde sammen. Begge drømmer om at se verden, og sammen sparer de op i en krukke. Men det er ikke altid lige tingene går som man ønsker. Uforudsete udgifter er der nok af, og hver gang de har samlet lidt penge sammen, kommer en ny udgift, der tømmer krukken. Derfor bliver den store drømmerejse aldrig til noget.

Som i de fleste ægteskaber, dør den ene part før den anden, og i dette tilfælde er det Ellie der udånder først. Hun efterlader en bitter Carl, for gennem filmens 10 første og mageløse minutter fortælles historien om deres liv sammen (uden dialog), og Pixar får beskrevet præcis den kærlighed, som de to deler.

Huset som Carl og Ellie er blevet gamle sammen i, er det eneste Carl har tilbage af Ellie. Så da alle omkringliggende grunde er solgt til en stor entreprenør, er Carls hus det eneste der er tilbage. Han bliver tilbudt en plads på et alderdomshjem, men han nægter at sælge huset, så længe han lever.

Som barn lovede Carl Ellie, at de en dag skulle se Paradise Falls i sydamerika. Carls kærlighed til Ellie er stadig stærk, så da han en dag bliver mindet om det, tager han en beslutning. Den gamle ballonsælger fastgør hundredevis af balloner til hans hus – og huset letter. Carl har lavet set hus om til et ballonskib, og er på vej til sydamerika.

Se, i en perfekt – og kedelig – verden ville Carl så rejse til Paradise Falls og opfylde Ellies ønske. Men Pixars verdener er ikke perfekte.

Carl har tidligere været belemret af den lille knægt Russell, der er en ivrig spejder, der liiiige mangler en medalje for at hjælpe de ældre. Han har udset sig Carl som “offer”. Men den bitre Carl vil ingen hjælp have, og ender med at sende Russell afsted på jagt efter et kæledyr der ikke eksisterer. Skæbnen vil dog, at Russell strander på Carls veranda, netop som huset letter. Og så er Russell med i eventyret – selv om det måske er lidt urealistisk, at det ingen konsekvenser har med hensyn til Russells forældre, at han pludselig er væk. Det var i hvert fald hvad jeg tænkte. Men det er der også en forklaring på.

Undervejs lærer vi lidt om de to, bl.a. at Russell savner en faderskikkelse og generelt nogen at knytte sig til. Carl bløder en smule op undervejs, da han trods alt ikke helt kan stå for Russells næsten grænseløse naivitet.

Langt om længe ankommer de rent faktisk til sydamerika, hvor de stifter bekendtskab med en sneppe, som Russell navngiver Kevin. Kevin viser sig dog at være lidt misvisende, for Kevin er en mor, der har nogle unger, som hun leder efter.

De møder også en hund, som kalder sig selv for Dug. Ja, du læste rigtigt. For hunden bærer et halsbånd der gør, at man kan høre hundens tanker.

Efterhånden som de kæmper sig vej mod Paradise falls, bliver Carl og Russell pludselig taget til fange af en stor flok hunde, der bærer samme type halsbånd som hunden Dug. Hundene viser sig at tilhøre den store eventyrer Charles Muntz, som for mange år siden forsvandt fra offentlighedens søgelys, efter en mindre skandale. Carl er naturligvis ellevild over at møde sin store barndomshelt, men Muntz viser sig at være en ondskabsfuld mand som kun tænker på sig selv.

Muntz leder efter den sneppe, som Russell har fattet forkærlighed for, for den er sjælden og han vil tilføje den til sin store samling af skeletter. Det vil hverken Carl eller Russell acceptere, og sammen forsøger de at hjælpe fuglen til at undslippe Muntz’ kløer.

Men undervejs bliver Carl stillet overfor nogle svære valg. Hans tilknytning til huset bliver sat hårdt på prøve. Og filmen er i det hele taget på visse områder mere dyster end de andre Pixar film. Emner som døden og dyb sorg, livets hårde valg og meget andet, får filmen til at være meget voksen på visse områder.

På magisk vis – og jeg anser det for at være den eneste form for virkelig magi der findes – får Pixar vævet usandsynligt sjove situationer og dybt, dybt charmerende personer ind i hele historien.

Tag f.eks. hunden Dug. Essentielt er det bare en hund med en stor næse. Hvor svært kan det lige være? Men prøv lige selv at tegne en hund med en stor næse, som har en charme og personlighed som Dug. Man kan ikke andet end beundre Pixar. De kan noget med personligheder. Jeg skal dog indrømme, at jeg ikke var helt vild med den måde Russell var tegnet på (som en småkvabset asiat), og han var måske lige en anelse for naiv og idealistisk.

Det betyder dog ikke, at filmen bliver dårlig. Kontrasten mellem den gamle og bitre Carl og unge og naive Russell er stor. Og det er tydelig fortælleteknik, at sætte de to sammen. Teknikken fungerer. Ingen tvivl om det.

Med Up bliver du sat på prøve, hvis du er typen der ikke er meget for at vise følelser, for du skal nærmest være lavet af sten, for ikke at leve dig ind i de følelser der afbilledes. Scenen med Ellies død og flere af Carls meget svære valg, affødte uden tvivl fugtige øjne hos mig, og ganske vist lever jeg mig let ind i film, men kun hvis de virkelig siger mig noget.

Det gør Up. Man lever sig ind i Carls situation, og selv om man ind i mellem hader de valg han foretager som gammel bitter mand, så tilgiver man ham i sidste ende, når man forstår baggrunden for dem.

Filmen er naturligvis spækket med små visuelle gags – det ER jo en Pixar fim – og der er skam også sjov og spas for børnene. Det er øvrigt også den første Pixarfillm, hvis man rent faktisk ser blod. Men bare rolig, det er ikke en voldelig film.

Jeg indledte med en svada om at alle fejler på et tidspunkt. Det er simpel logik. Men atter er Pixar dem der trodser logikkens love. De har skabt endnu en vidunderlig film, som måske ikke helt er en ægte klassiker. Men det gør ingenting. Den efterlader en skøn følelse og hvad angår mit humør, er filmens titel intet mindre end helt og aldeles dækkende. Og så har den introduceret mig for et herligt udtryk, som helt sikkert kommer til at blive vanedannende. Point! (den forstår du når du har set filmen selv)

Filmen er i øvrigt den første animationsfilm, der nogensinde har indledt Cannes filmfestivalen. Det er også den første 3D-film, der nogensinde har gjort det.

Karakter: 9 ud af 10

-Jacob

Monday 1 June 2009

Ret skal være ret…

I forlængelse af forrige indlæg, hvor jeg med vanlig brok afstedkom en del ytringer, som måske var lidt hurtigt ude, må jeg hermed bringe et dementi:

Min kære, søde, rare, venlige og aldeles dejlige boss har sørget for, at der også bliver en smule aflastning af mine arbejdsopgaver. Så… der er nu alligevel lidt lys for enden af tunnelen.

Og så var det i øvrigt rart med nogle solrige dage, så mit ligblege legeme kunne antage en lidt mere anstændig glød og ikke tiltrække så mange bedemænd. Lige så rart er det dog også, at det ikke bliver nær så varmt i morgen, hvor man atter skal tilbage på pinden og knokle.

Så i øvrigt den lettere b-agtige film Screamers 2: The Hunting i går, og den var forbavsende okay af en lavbudgets sci-fi at være. Muligvis følger en anmeldelse. Det samme gælder boxsættet “Life on Land” på 15 DVDer, som jeg er ved at være igennem (er ved DVD 10). Det har indtil videre været top-notch underholdning, et mageløst boxsæt som jeg anbefaler alle dokumentar-elskere at eje. Især hvis man elsker dyr og natur.

Oh og så er det da i morgen jeg forhåbentlig får min kære Xbox 360 igen i opgraderet tilstand. iXtreme V1.6 ftw!

-Jacob