Monday 1 June 2009

Ret skal være ret…

I forlængelse af forrige indlæg, hvor jeg med vanlig brok afstedkom en del ytringer, som måske var lidt hurtigt ude, må jeg hermed bringe et dementi:

Min kære, søde, rare, venlige og aldeles dejlige boss har sørget for, at der også bliver en smule aflastning af mine arbejdsopgaver. Så… der er nu alligevel lidt lys for enden af tunnelen.

Og så var det i øvrigt rart med nogle solrige dage, så mit ligblege legeme kunne antage en lidt mere anstændig glød og ikke tiltrække så mange bedemænd. Lige så rart er det dog også, at det ikke bliver nær så varmt i morgen, hvor man atter skal tilbage på pinden og knokle.

Så i øvrigt den lettere b-agtige film Screamers 2: The Hunting i går, og den var forbavsende okay af en lavbudgets sci-fi at være. Muligvis følger en anmeldelse. Det samme gælder boxsættet “Life on Land” på 15 DVDer, som jeg er ved at være igennem (er ved DVD 10). Det har indtil videre været top-notch underholdning, et mageløst boxsæt som jeg anbefaler alle dokumentar-elskere at eje. Især hvis man elsker dyr og natur.

Oh og så er det da i morgen jeg forhåbentlig får min kære Xbox 360 igen i opgraderet tilstand. iXtreme V1.6 ftw!

-Jacob

No comments: