En engel

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i den senere tid har haft abnormt store arbejdsmængder på jobbet. Pga. jeg midlertid har lavet både mit eget og halvdelen af en andens arbejde, så har jeg simpelthen ikke kunne nå det hele og det har hobet sig op. Vi snakker meter-bunker af sager.

Personligt var og er jeg lidt ligeglad, jeg laver bare tingene som de kommer. Det må være op til ledelsen at tage ansvar for, at der ikke er ressourcer nok til arbejdsmængden.

Men jeg ville dog lyve, hvis det ikke irriterede mig lidt, at der ikke rigtig kom nogen bund i det. Så reddede en engel mig.

Den ene af vores stud.jur. kom og spurgte om ikke hun kunne hjælpe, hvis blot jeg gad at vise hende, hvordan man lavede de mere enkle ting, for så kunne hun tage dem.

Eftersom hun bestemt ikke er dum, så var jeg hurtig til at takke ja. Indrømmet, jeg har brugt nogle timer på at lære hende op, men det er jo som med så meget andet: For at “tjene”  noget, må man investere noget. Jeg investerede nogle timer i hende og hun har taget pænt meget af mine bunker. Der er stadig en 3-4 dage til jeg vil nærme mig enden, men det går den rigtige vej og i meget hurtigere tempo. Så… TAK, Ditte!

Det blev heller ikke bedre, da jeg pludselig måtte springe i en arrestantsag, hvor anklageren gik totalt mod normerne, hvilket hverken behagede forsvarer eller dommeren. Ak ja, de unge anklagere.

I dag skal jeg så forbi optikeren og have undersøgt om de linser jeg har prøvet er okay. Selv er jeg ikke helt sikker på det, men det er så også det første par jeg har prøvet.

-Jacob