Normalt er jeg ellers ikke den store sportsfreak, men natten mellem fredag og lørdag – efter at have spillet Fallout 3 til klokken 4 – bestemte jeg mig for at bruge sofabordet som fodbold. Helt præcis det ene bordben.
Det resulterede i at jeg naturligvis sagde “av for helvedesgusatan” eller noget i den stil. Men ellers tænkte jeg ikke mere over det. Jeg mener, det er jo så tit man lige knalder foden ind i noget. Okay, for MIG er det i hvert fald. Jeg skænkede det i hvert fald ikke en tanke, men det gjorde jeg så næste dag.
Foden var hævet. Den ene tå var væsentlig tykkere end de andre. Den var også blålig. Hvad kalder man i de enkelte tæer? Det er nemt med fingrene, men med tæerne kender jeg personligt kun til storetåen og lilletåen. De andre er bare “tæer”.
Nå, men det var altså tåen lige ved siden af storetåen. Den gjorde avs. MEGET avs. Altså mest når jeg støttede på den. Lørdag skulle jeg så dælme ingen steder. I mit lille positive sind formodede jeg, at den lille hævelser var da væk om søndagen. Det var den så IKKE.
Søndag skulle jeg så naturligvis i byen. Min mors mobil var gået i stykker og hun skulle have en ny. En uskreven lov siger, at så skal hendes afkom rådgive. Men vi fandt nu også en glimrende telefon, UDEN abonnement. Ingen kamera eller JAVA eller hvad ved jeg. Det var der ganske vist på hendes gamle, men hun brugte det aldrig. Den nye havde farveskærm, kunne ringe, sende SMS og der var radio indbygget. Der var sågar standard indgang til USB og hovedtelefoner, og der var sørme også et sæt hovedtelefoner med i prisen. Og så kostede den kun 300 kr. Det var sgu en god handel.
I det mindste benyttede jeg så lejligheden til at få købt et par enkelte småting, nu jeg alligevel var ude. Resten af søndagen gik med Fallout 3 (hold kæft, hvor er det bare godt) og den faktisk ret så gode film Traitor.
Da jeg så vågnede her til morgen, dunkede foden stadig lystigt, så jeg tænkte, at jeg måtte hellere lige snakke med lægen. Det blev så til, at jeg fik en tid ved lægevagten på hospitalet, da min læge havde for travlt her i den normale arbejdstid.
Min mødetid på arbejdet endte med at være klokken 11 og jeg smuttede igen klokken 14.30, da jeg skulle til møde med HK-bestyrelsen. Med frokosten endte det så med at være en tre-timers arbejdsdag, hvilket naturligvis lige var til at klare.
Dog vil jeg lige få med, at mine ellers søde kollegaer groft mobbede mig med min halt! “Gå ordentligt!” Ak ja, hvad man ikke skal udsættes for. Tramp endelig på en mand der allerede ligger ned…
-Jacob
No comments:
Post a Comment