Sunday, 18 May 2008

Ultra mobil

Som jeg skrev i sidste indlæg, har jeg fået en eee PC og den er jo dejlig lille og mobil, så jeg kan snildt have den med overalt. Lækkert nok. Derfor syntes jeg også, at det ville være dejligt med muligheden for at gå på internettet overalt.

Det har jeg nu fået - håber jeg!

Jeg bestilte et USB modem og forbindelse hos 3, den i fortiden ellers så udskældte mobiloperatør. Men de har åbenbart oppet sig en del, for man kan nu få helt op til 7,2Mbit hastigheder på det mobile netværk (og det bliver løftet til 20+ Mbit senere i år). Det er så det jeg har fået mig.

Nu har jeg kun haft det i nogle dage, men umiddelbart fungerer det ganske udmærket. Jeg har oplevet at downloade med 300kb/s. Når jeg tester forbindelse på speedtest.net, ligger den typisk på mellem 1 og 4Mbit i download og 40-300 i upload. Det er altså ikke det vilde man skal uploade, men det er jo typisk heller ikke fordi det er så vigtigt med upload.

Skal jeg komme med noget reel kritik så må det være udformningen af deres hardware. En lille dims, der skal hænge og dingle i et langt eller kort kabel. Hvorfor ikke lave det som en USB-stick, lige som f.eks, Sonofon har gjort det? Derudover var jeg ved at få spat, da det desværre IKKE ville fungere sammen med Windows Fundamentals, som jeg havde installeret på min eee PC. Det resulterede så i, at jeg endte med at smide en Windows XP med service pack 3 på den, og så virkede det pludselig helt fint.

Den mere ultimative test kommer dog først i morgen, når jeg skal have skidtet med i toget og se, om det kan holde forbindelsen på rimelig vis. En medpendler fortalte mig, at for ham fungerede det helt fint. Det var kun lige omkring Ringsted, at forbindelsen kunne finde på at ryge, men det samme gælder for mobiltelefoner, så det er vel ikke så underligt.

Jeg tror dog at 3 bliver nødt til at hæve grænsen for den månedlige trafik. Som det er nu, må man maksimalt have 10GB trafik. Hvis de vil hæve hastigheden til 20Mbit eller mere, så bliver de altså også nødt til at hæve grænsen for tilladt trafik. 10GB er kun 300MB om dagen og det er faktisk ikke så meget endda. Websites bliver mere og mere krævende og at se på YouTube i en halv time, ja det river hurtigt noge hundrede MB. Det gælder naturligvis generelt for video.

-Jacob

3 comments:

Michael said...

Det er dejligt at se at der er nogen der kan skrive så samfundsinteressante indlæg og samtidig fremvise deres egen totale mange på kritisk sans. Hvorfor får du ikke bare en kønsskifte operatil til mobiltelefon.

Anonymous said...

Så længe jeg kan irritere dig, er jeg lykkelig :-)

Anonymous said...

Der er nu intet som at danse rundt i have mens dolken peger frit mod de bløde skyer ..