Sunday 1 March 2009

Filmanmeldelse: Milk

milkposterSean Penn. Et navn der, indtil for nogle år siden, var noget jeg  forbandt med en afdanket skuespiller, der havde sin storhedstid i 80erne og brugte 90erne på et forlist ægteskab med Madonna.

Nuvel, med Clint Eastwoods film Mystic River, blev Penn atter sat på dagsordenen. Her leverede han en særdeles hæderlig præstation, omend den på sin vis var lidt klichéfyldt. Det var ikke nogen decideret NY rolle for ham.

Alt det er nu ændret med Milk.

Jeg kan med det samme afsløre, at Penn fik en Oscar for bedste hovedrollepræstation, men det er ikke ligefrem altid, at det er ensbetydende med, at det er en god film. Eller at jeg er enig.

milk_harvey Milk handler om den homoseksuelle Harvey Milk, der ender med at blive Californiens første homoseksuelle vælgerrepræsentant. Vi følger Harvey i 1970erne, fra hans første spæde forsøg på at blive valgt, henover en lang og sej kamp, der til sidst ender med at give pote.

Umiddelbart lyder det ikke som nogen specielt sindsoprivende oplevelse, men der er flere faktorer der spiller ind. Filmen foregår i 70ernes San Franciso, nærmere betegnet det stærkt homoseksuelt befolkede distrikt Castro. Harvey åbner en fotohandel og hans første møde med de lokale er en venlig men bestemt besked om, at “Her hersker både Amerikas lov og Guds lov – og politiet håndhæver dem begge”. Det er tiden, hvor modstandere af homoseksualiteten prøver at få det ulovliggjort og stemplet som værende en sygdom.

milk_gang Harvey indser, at hvis de skal have en chance for at blive accepteret, er de nødt til også at få noget indflydelse. Han stiller op indenfor politik, og scenen er sat.

Man skal ikke være homofob, hvis man skal se Milk. Den snart 50-årige Penn er omgivet af bøsser (og et par enkelte lesbiske) i hele film. Den foregår i et udpræget homo-miljø, men på trods af der skam er decideret kraniegnaveri mellem mænd i filmen, er det nu ikke så slemt endda. Naturligvis er jeg måske mere åbensindet end andre mænd, men det var kun de første par gange jeg så Penn snave med en mand, at det virkede lidt underligt.

Og måske er det hele essensen. Penn spiller fantastisk overbevisende. Han udstråler virkelig det han spiller, en intelligent mand, med idealer, idéer, værdier og et åbent og varme hjerte. Og han ER bare Harvey Milk. At han samtidig også LIGNER ham, det gør ingenting. Hans mimik er nærmest skræmmende identisk med den rigtige Harvey Milk.

Det er ingen hemmelighed, at den rigtige Harvey Milk blev myrdet. Derfor ved man også nogenlunde, hvordan filmen slutter. Men fra start til slut, tryllebindes man ærlig talt af Sean Penns fortolkning af Harvey Milk. milk_scottEn flok bragende gode bi-roller komplementerer ham: Emile Hirsch er endnu engang spot on, han overgår hans rolle i Alpha Dog, James Franco, som nok er mest kendt fra Spiderman-filmene, spiller Harvey’s kæreste og gør det også rigtig rigtig godt. Hele settet, tøjet, sproget, omgivelserne og musikken får det hele til at gå op i en højere enhed. Instruktøren, Gus Van Saints (nok mest kendt for den eminente Good Will Hunting og Finding Forrester), har skabt en lille perle.

Milk er ikke nogen stor film. Men den har store værdier og et stort budskab.

Bedste citat:

Dan White: Society can't exist without the family.
Harvey Milk: We're not against that.
Dan White: Can two men reproduce?
Harvey Milk: No, but God knows we keep trying.

Karakter: 8 ud af 10

Trailer:

-Jacob

1 comment:

Michael said...

Slap af det var meget tekst Bogart