… og det fik jeg slet ikke skrevet noget om. Det var okay, eftersom det også blev forbigået mere eller mindre i stilhed.
Når jeg går fra byretten til stationen, er det af lidt forskellige ruter. I dag passerede jeg KFC på Rådhuspladsen. Det var så dagens første stereotype møde. Der sad en sort mand og mæskede sig i en stor mængde stegt kylling.
På vej hjem i dag gik jeg også forbi – som altid – hotel Nimb ved hovedbanen. Der holdt en bus med påtrykt “Copenhagen Fashion Week 2009” (det må vel være dette her), og der fik man da vist lige bekræftet et par fordomme om den verden. Udenfor hotellet stod en stor flok særdeles slanke modeller og røg om kap. Der var også noget ældre, fashionabelt klædte madammer og et par herrer med meget eksklusivt tøj og løse håndled.
Hold da op. Jeg var lige ved at tro, at det var skjult kamera, så stereotypt som det var. Og de såkaldte modeller, som sikkert er nydelige, når de er godt shinet op, de så godt kedelige og meget uniforme ud, som de stod der og trak vejret gennem smøger. Og lignede i øvrigt nogen, som røvkedede både sig og hinanden.
På arbejdet er der godt gang i foråret. Vinteren er dårligt overstået, men der er amoriner i luften. Bossen og en kollega kigger efter en, efter deres udsagn, lækker stilladsmedarbejder, som har en guddommeligt mandig stemme. Endnu har jeg ikke fundet ud af hvem det er (og om det er den samme de kigger efter), hvilket jeg ellers godt ville, for at udnytte det til at spille dem et lille puds.
Min yngste kollega bliver konstant kontaktet af en politianklager. Hun giver ham et “sug i maven”, som han ikke får derhjemme (hos konen og de 2 børn). Det startede vist som en “for sjov”-flirt, men nu er han kommet lidt for nært, synes hun. Desuden har hun selv haft fast kæreste (den samme!) i 6 år, så hun har skrevet og gjort ham opmærksom på det, men det ignorerer han tilsyneladende. Vi driller hende selvfølgelig lidt, da det da er LIDT sjovt med en beundrer.
Det betyder naturligvis, at det ofte i dag har lydt som en veritabel hønsegård i afdelingen, men det er okay. Jeg kan bære over med meget.
Jeg skal også bære lidt over med mig selv, da jeg fortiden er nødt til at fedte lidt for bossen, da jeg gerne vil have ferie op til påskeferien – ligesom alle andre – så jeg har skåret LIDT ned for de sarkastiske bemærkninger og bestukket hende med fin, mørk chokolade og hun fik et kram da jeg gik i dag.
Om det så hjælper, det vil tiden vise. Sikkert ikke. Ingen kan lide en fedterøv :-)
-Jacob
No comments:
Post a Comment