Arbejdsferie

Jeg vil lige starte med en samtale jeg overhørte i bussen i morges. Der sidder nogle unge (gymnasiealder) piger foran mig, og det er ret tydeligt, at den ene har haft sex uden kondom, hvilket hun er ret bekymret over. Men naturligvis ikke pga. kønssygdomme, nææ det er skam pga. graviditet.

1. Pige: Shit, jeg er pænt sikker på vi ikke brugte noget. Fuck!
2. Pige: For helvede... og han var da ikke engang særlig lækker.
1. Pige: Nej men jeg var lissom pænt fuld, ikk? Så hvad gør jeg nu?
2. Pige: Min søster siger, at man skal bare spise en halv pakke p-piller dagen efter, og så resten på andendagen!
1. Pige: Virker det?
2. Pige: Det er ligesom at tage en fortrydelsespille!

På det tidspunkt havde jeg hørt nok, og satte musik på min iPod.

Omkrings overskriften på dagens indlæg, er det er lidt løgn. Så meget af min ferie har jeg ikke arbejdet. Det blev til noget flytning i weekenden, da min mor langt om længe skulle flytte. Det var nu også hårdt nok. Et stort vitrineskab og sofa skulle ned fra 1. sal, via en vindeltrappe. Og da jeg var yngste mand på stedet, tog jeg en del af det tunge læs.

Men vi fik da flyttet hendes ting, ud i den nye lejlighed. Naturligvis virkede internettet ikke. Cybercity havde ellers skrevet, at alt ville være i orden. Det var det så ikke lige frem. Det virkede overhovedet ikke.

Min ven Allan, som arbejder ved Slagelse centralen hos TDC, kunne melde tilbage, at det ikke var en fejl fra TDCs side. Han havde lavet det han skulle. Så jeg ringede til Cybercity, som påstod, at der heller intet var galt hos dem. Genialt. Nu er forbindelsen så fejlmeldt.

For at hun ikke skulle være helt uden internet indtil da, har hun så lånt mit 3 USB modem, således at hun kan være på. Jeg brugte det alligevel ikke så meget her i ferien og jeg betaler jo for det uanset hvad.

Antennesignalet virkede fint, men Telia-Stofa plejer også at være nogle år om at reagere på en flytning, så der går sikkert nogle år, før de flyttet min mor ned på mellempakken. Det er så også okay.

Forleden så jeg The Last Starfighter. Jeg har i snart årevis prøvet at finde den med danske undertekster, men den er åbenbart aldrig udgivet med sådanne. Nu er det ikke fordi jeg har noget imod engelske, jeg foretrækker dem næsten, men jeg vil nu HELST have med danske også. Så kan andre i omgangskredsen også nyde filmene.

Filmen er lidt af en kult-klassiker, selv om den faktisk ikke er noget specielt. Den handler om den unge mand Alex, som bor i  trailerparken Starlite Starbrite i Californien. Det virker som om han aldrig kommer afsted derfra. Men en dag sætter han en ny rekord på spillemaskinen The Last Starfighter. Pludselig bliver han kontaktet af en mystisk mand, som viser sig at komme fra en hel anden planet. Alex har, ved at vinde i spillet bevist, at han er en meget dygtig starfighter og han tilbydes en plads i en deling af de bedste starfighters.

Det er pænt tydeligt, at det er en 80er film. Der er masser af typiske 80er træk over den, som sprog, tøj, frisurer, musik etc. Effekterne er, perioden taget i betragtning, faktisk ganske hæderlige. Historien er dog lidt kedelig og tam, men jeg kan godt forestille mig, at den har været lidt mere spændende dengang.

I dag, ja der er filmen såmænd blot okay underholdning til en regnfuld eftermiddag. 6 ud af 10 stjerner.

Jeg har også benyttet ferietiden til at fortsætte med, at se den ret så muntre britiske serie Shameless. Her er vi ovre i nutidens England, hvor vi følger familien Gallaghers hverdag. Og det er ikke en helt almindelig familie. Faderen er lidt af en drukkenbolt, hans (nye) kone bims, hvis hun ikke får sin medicin. Den ældste datter er nærmest flokkens mor, og søsken svinger fra at være småpsykopater til homoseksuelle.

Frank Gallagher: Come on Jez, put a bag over it - you're frightening the fizz off my pint with that face.

Det hele fortælles på en utrolig underholdende måde, som kun briterne formår at gøre det. Vi hører herlig Manchester-dialekt (de bor i Chatsworth, Manchester) og der bliver ikke lagt fingre imellem overhovedet. Jeg har lært en del muntre engelske bandeord af serien. Bl.a. af karakteren Marty, der lider af Tourettes-syndromet.

Der er fem sæsoner i serien, og jeg er netop blevet færdig med sæson to. Det ufattelige er, at det bliver bare mere og mere underholdende. Der er komedie, drama, og spænding for alle pengene. Se eksempler her. Indtil videre (for de to første sæsoner) 8 ud af 10.

-Jacob