Filmanmeldelse: Son of Rambow

Den opmærksomme læser tænker sikkert “Det må da være en slåfejl? Rambow?” Men den er god nok. Det hedder filmen. Og nej, det er ikke en film der er affødt af Rambo-filmene. Eller…

I en mængde af såkaldte “summer-blockbusters” er det rart at se, at også en lille film kan skille sig ud. Britiske film er tit meget mere jordnære end amerikanske, der oftest ender med at blive overdrevent pompøse og ligegyldige. Der laves dog også flere amerikanske film, så det er klart, at det må være flere svipsere.

Denne film foregår i 80ernes England og handler om drengen Will, der bor med sin mor og lillesøster. De tilhører en stærkt religiøs gruppe, så Will må ikke se tv. Det betyder, at hver gang de i skolen skal se dokumentar, forvises Will til gangen. Det er her han har sit første møde med den notoriske ballademager Lee Carter.

De to er som nat og dag. Will er naiv og uskyldig, Lee er snu og en rigtig rod. Alligevel ender de med at komme godt ud af det. Will får overværet filmen “First Blood” og pludselig begynder han at tegne en historie i hans tegnebog. Historien hedder “Son of Rambow” (da Will jo ikke aner hvordan navnet staves og da han ser Rambo skyde med bue og pil).

Lee ser tegnebogen og synes straks det er en fantastisk historie. Lee bor alene med sin storebror, da forældrene altid er ud at rejse. De har vist penge nok, for de bor i noget nær et palæ og storebroren har mobiltelefon, hvilket ikke var helt almindeligt i 80erne.

Det betyder også, at Lee har adgang til et videokamera, og sammen med Will begynder de at indspille en amatørfilm, som Lee vil indsende til BBCs (det britiske tv-selskab) “Screen Test”.

De to knægte begynder at indspille filmen, og vi ser især Wills fantasi udfolde sig. Det udmunder i nogle mildt sagt bizarre situationer, hvor den uopmærksom seer måske vil blive forvirret, men scenerne er simpelthen Wills tanker visualiseret.

På skolen, hvor de to knægte går, kommer der en dag en flot franske udvekslingselever. En af dem, Didier, bliver meget populær og får opsnappet, at Will og Lee laver en film. Will er med på den, men Lee føler, at de er et team, som ikke lukker andre ind i projektet. Men Didier får møvet sig ind, og pludselig er projektet noget helt andet.

“Son of Rambow” er først og fremmest en film om skæve venskaber. Men det er også en film om forandring. Forandring fra ét liv, til et helt andet liv.

Igen brillierer britisk film med en sjov, spøjs og endda lidt rørende film. Lidt som den fantastiske Millions. Vi snakker ikke decideret Oscar-materiale, men filmen er nu smækfyldt med charme, masser af 80er musik og desuden er der – naturligvis – masser af gensyn med den rædselsfulde tøjstil fra den gang. Manner, hvor er jeg glad for, at jeg ikke var modedyr.

-Jacob