Saturday 12 July 2008

Filmanmeldelse: Speed Racer

Hvis jeg siger Wachowski Brothers, hvad siger du så? The Matrix? Det er nemlig rigtigt. De er brødrene bag de tre banebrydende Matrix-film. Film der var banebrydende på mange områder, men især for de flotte effekter (hvem husker ikke første gang de så bullet-time i The Matrix?).

Hvis jeg så nynner nedenstående tekst for dig:

Here he comes
Here comes Speed Racer
He's a demon on wheels
He's a demon and he's gonna be chasin' after someone.

Hvad siger du så? Ikke så meget? Prøv så lige at se dette lille klip:

Speed Racer (org. japansk titel er Mahha GoGoGo) er en tegnefilmserie om en racerkører, der altid kæmper mod nogle slemme og onde mænd, der også er racerkørerer. Som det ses, er stilen tydeligvis enkel og ikke specielt imponerende med nutidens øjne, men de er altså også lavet i 1967 og frem.

Serien har aldrig været SÅ populær her i vesten, omend den trods alt fik en oversættelse til engelsk. Personligt kendte jeg da godt nok til den, men den sagde mig ikke noget. Det lille stykke tekst jeg citerede overfor har været brugt som sample mange gange i tidens løb, men derudover har Speed Racer ikke være noget stort fænomen. Derfor kan nedenstående umiddelbart godt undre mange:

Jeps, Wachowski-brødrene har simpelthen lavet en spillefilm ud af en gammel, (efter min mening) middelmådig japansk tegnefilmserie. Det kan da kun gå galt?

image

Det kunne man godt fristes til at tro, og jeg havde da heller ikke store forventninger til filmen. På den anden side VAR det jo Wachowski-brødrene, så jeg var rimelig sikker på at der måtte være ET eller andet cool ved den.

Speed Racer handler kort fortalt om familien Racer (doh!) der tæller Pops Racer (John Goodman), Mom Racer (Susan Sarandon), Rex Racer (ældste søn), Speed Racer (mellemste søn) og den yngste, Spritle Racer.

Rollelisten tæller forresten også Christina Ricci som Trixie, Speed Racers kæreste. Mmm… Christina Ricci…

image

Jeg ved ikke helt hvad der er med hende, men hun har et karakterfuldt ansigt, den høje pande, den spidse hage og så lige der der skæve smil der… Ovenstående billede er forresten slet ikke fra Speed Racer, men jeg kunne bare bedre lide dette. Hun er sgu en doll. Anyway, tilbage til filmanmeldelsen!

Filmen lægger ud med at Rex Racer omkommer i The Crucible, et motorløb der foregår tværs over landet., men det forbliver dog familiens et og alt. Speed vil også deltage i det, men det vil hans far ikke have, da han ikke vil miste en søn mere. En stor og magtfuld rigmand prøver at lokke den talentfulde Speed ind i sin stald, men Speed gennemskuer hans griske plan og nægter. Det får dog store problemer for hans familie, så Speed bliver nødt til at stille op i The Crucible.

Det kommer ikke til at gå stille af, for Wachowski-brødrenes nye film har helt klart sømmet i bund. Der er dømt ekstrem fart over feltet. Totalt overdrevne scener med racerbiler der kan alle mulige tricks, det hele naturligvis pakket ind i tonsvis af fantastiske effekter. Speed Racer er totalt overload af farver, stil, effekter og fart. Vi snakker visuelt (og hastighedsmæssigt) en ret så hæsblæsende film.

De overdrevne farver og effekter skæmmede lidt i starten, men som tiden gik, begyndte jeg i stedet at nyde detaljerne og de fantastiske scener. Meget kan man kritisere filmen for, men produktionsværdien er totalt over-the-top. Der er ikke sparet nogen steder her, og det må simpelthen skyldes de kendte brødres navn, ellers havde en filmatisering af denne serie slet, slet ikke været så flot.

image

I det hele taget er filmen meget tegnefilmsagtig og indeholder forresten også en kampscene der er noget nær det nærmeste man nogensinde kommer en tegnefilmskampscene med rigtige skuespillere.

Af negative punkter er den lidt for klichéfyldte historie og den irriterende abe der er med i filmen. Det er lidt “se en abe med briller, haha”-agtigt. Helt ærligt. Det var sjovt i Ronny’s Pop Show på tysk TV i 80erne. Man skulle tro amerikanerne ikke var kommet videre, men nu har USA så heller aldrig været humorens højborg (i forhold til England og meget af europa).

Filmen er også forholdsvis lang – 2 timer og et kvarter – hvilket kunne mærkes midt i filmen, hvor der var lidt tomgang. Men alt i alt var den da glimrende underholdning, ikke mindst pga. det æstetiske overkill som den byder på. I USA går den sågar i IMAX-biografer (biografer med kæmpelærred), og det må være noget af en oplevelse.

Speed Racer er på mange måder middelmådig, men der er så megen power over den, at jeg alligevel giver den et 7-tal på 10-skalaen. At den sikkert ikke bliver noget mega-hit som The Matrix (og da slet ikke i Danmark), det er én ting, men brødrene skal have stor ros for at turde satse på noget anderledes.

BONUS!

Jeg har da forresten også set The Mutant Chronicles. Ved ikke lige hvorfor den står som “in-production” på IMDb, den er ude på DVD (er gået direkte på DVD). Filmen er baseret på rollespillet af samme navn, så det er en blanding af sci-fi, krigsfilm, steam-punk og aliens. Sådan da.

Filmen vrimler ikke med store navne, men der er dog navne som Ron Perlman (yeah!) og John Malkovich. Kort fortalt handler filmen om at fire grupper kæmper indædte krige på jorden. En dag åbner en fejlskudt kanal en skakt til noget underjordisk, nemlig mutanter. Og pludselig har alle en fælles fjende.

Det lyder lidt fjollet og det er det også. På den ene side kan jeg godt se, hvorfor filmen er gået direkte på DVD. Vi snakker ikke stor kunst. Dog var jeg ganske godt underholdt, for filmen har ekstremt blodig scener. Ganske vist skinner det lidt igennem, at budgettet ikke har været enormt, men i det store hele er de sluppet ret godt fra filmen. 6½ ud af 10. Og tak til Hecks for tippet omkring filmen!

-Jacob

3 comments:

Anonymous said...

En fejl, det er ikke brødrene men broren :-)

http://www.cinematical.com/2007/09/04/the-wachowski-brothers-are-no-more/

Anonymous said...

Flot stavet ;) Dømmer du mig nu?

Anonymous said...

Mutant Chronicles var fed!

(jeg dømmer dig martin!) ;)