Tuesday 1 July 2008

Farvel til kære venner

Ca. 16.500 af dem.

Og ja, jeg mener naturligvis kroner. Kunne jeg så endda sige at jeg fik noget sejt for dem, et 50” fjernsyn eller en superhurtig bærbar med 20” skærm eller to Armani eller Hugo Boss jakkesæt. Men nej.

Jeg har fået to kroner.

Fes den ikke ind? Jeg snakker naturligvis tandlægebesøg. Lad mig kort forklare:

For nogle uger siden knækkede jeg en kindtand. Jeg fandt aldrig rigtig ud af hvorfor eller hvordan, men pludselig var den knækket. Jeg gik til tandlægen og hun tog røntgenbilleder af den. “Den bør få en krone på”, sagde hun. Jeg vile godt lige overveje det, da udsigten til at lægge 6.000 kr. ikke lige var tiltrækkende.

Så pokkerme om jeg ikke knækker en ANDEN kindtand på en kirsebærsten her for en god uge siden (en ulykke kommer sjældent alene). Denne knækkede jeg dog ved at tygge hårdt på en kirsebærsten, ude hos min mor.

Nå tænkte jeg, den må jeg vel hellere også få tanlægen til at kigge på, og igen sagde hun, at den burde få en krone på. Hun indrømmede dog, at tand nr. 2 godt KUNNE nøjes med en fyldning. Men så tænkte jeg, at skulle det være, så skulle det fanme være. Så jeg sagde “lav begge to”. Jeg havde nu udsigt til en regning på 12.000.

I dag skulle jeg så have filet tænderne til og have taget aftryk til kronerne. Det fik jeg også – delvist. For selv om den første tand for 4 uger siden intet fejlede – hun både kiggede på den og tog røntgenbillede – så havde den nu udviklet et lille hul. Naturligvis placeret således, at det krævede en rodbehandling. Nuvel, jeg erindrede noget om at en rodbehandling for 6 år siden havde kostet mig 1300 kr., så jeg lagde hurtigt ca. 1500 oven i regningen. 13.500. Okay, stadig til at leve med, selv om det godt nok ikke var sjovt.

Det betød så også, at jeg ikke kunne nå at få mere end én krone på, inden hun (tandlægen) skulle på sommerferie i 3 uger. Great. Men jeg fik ordnet det hun kunne i dag – jeg lå to timer i stolen, hvoraf meget var ventetid så jeg blundede næsten flere gange – og så var jeg klar til at gå. Jeg spurgte om ikke jeg lige kunne få et overslag på hvad regningen for rodbehandlingen ville være.

4500 kr.

4.500 (firetusindfemhundrede) kr.!!!

Jeg fik næsten et hjerteslag. Straks sagde jeg at det da umuligt kunne være steget 300% på 6 år, hvortil jeg så fik at vide, at dengang var det en hjørnetand jeg fik lavet, og den havde kun én kanal. Min kindtand havde tre, så det var lige tre gange så dyrt.

Så nu har jeg en regning på 16.500 i sigte.

Det er fuldstændigt bims. Havde jeg brækket benet, ville jeg have kostet samfundet ca. 5 gange så meget, men det ville ikke koste mig en eneste krone personligt. Den politiker der går ind for fri tandlægepleje har min stemme. Uanset parti. Om så vedkommende var en kombination af nynazist og venstremand.

For faktum er, at almindelige læger er sådan set ikke billigere at besøge. Der får man bare dækket stort set alt. Og så er tandlægernes priser også fastsat således, at den enkelte tandlæge reelt ikke kan tillade sig at sænke priserne.

Jeg må nok tilstå, at det er både første og absolut også sidste gang, at jeg får lavet en sådan operation i Danmark.

Addendum: Min mor har tænkt sig at tage den tand jeg knækkede på en kirsebærsten, som var i et kirsebær hun serverede for mig, på sin ansvarsforsikring. Min egen HK+ Ulykkesforsikring ville ikke give en skid til den første tand. “Vi dækker ikke tyggeskader”. Så jeg afmeldte den. Det viste sig også, at den nærmest intet dækkede, når det kom til stykket, hvilket jeg i tydelige vendinger lod dem vide, at jeg ville tage op til HK mødet i bestyrelsen på arbejdet og fraråde medlemmerne at benytte den forsikring.

Den lyse side af det hele er, at det er en fantastisk aften. Jeg sidder her kl. 23 på min terrasse med min trofaste eee pc og skriver denne blog, mens jeg dulmer mine ømme kæbemuskler med en iskold øl. Og nu vil jeg ind på sofaen og se lidt DVD til jeg falder i søvn.

-Jacob

No comments: