Okay det lyder så brutalt og det er måske ikke den bedste metafor at bruge, men nu var jeg jo ude at se på (andels)lejlighed forleden, og det viste sig jo ikke at være noget alligevel. Min mor, som jo er ved at være oppe i årene, ville gerne flytte til noget mindre, og naturligvis ville hun gerne flytte til Slagelse, frem for at blive boende i Gørlev. Det er jo en lille flække, hvor der ikke sker så meget, hvor Slagelse har mange flere butikker og aktiviteter, ligger mere centralt rent transportmæssigt og samtidig bor jeg her jo også.
Nuvel, jeg fik hende til at blive skrevet op hos FOB – en af byens almene boligselskaber – og så har hun løbende kunne se hvad der blev ledigt og så søge. Men der har jo været en del i kø før hende. Men pokkerme om ikke hun fik brev i dag, om at hun kunne få en ude i et stille og roligt kvarter. En stuelejlighed med en fin lille terrasse, på ca. 60m². Lige nu har hun ca. 100 og det er også alt for meget. Hun samler bare alt muligt skrammel sammen.
Vi har så været ude at se på den i dag – det skulle gå lidt hurtigt, da hun skal afgive svar på mandag kl. 10 (dælme ikke megen frist!) – og det viste sig at være en rigtig nydelig lejlighed, hvor hun sagtens mente at kunne placere sig godt. Vi var så lige hurtigt på kommunen og høre hvordan og hvorledes med boligsikring, og umiddelbart så økonomien rigtig fornuftig ud. Det eneste hun reelt mangler nu, er at få en erklæring fra lægen om at hun er berettiget til en handicap-venlig lejlighed (i det ligger der blot at den er i stueplan), hvilket ikke burde være noget problem, da hun er invalidepensionist efter en grim bilulykke, hvor hun brækkede ryggen.
Med andre ord, om ca. 2 måneder sidder hun efter al sandsynlighed i en nyistandsat lejlighed med dejlig fredelig (og central ) beliggenhed, og hun vil sågar have en mere fornuftig økonomi end nu, slippe for en trappe og have mindre plads at skulle gøre rent på.
Enhver skuffelse over at lejligheden jeg kiggede på ikke var noget, er helt klart forsvundet oven på denne nyhed. Hun har helt klare mere brug for at flytte end mig. Men det er nu pudsigt, som tingene kan ændre sig på kort tid. I går boede hun det samme sted som de sidste 20 år, i dag har hun set det sted hun sikkert skal bo resten af livet. Det giver en tryghed og det har den gamle sgu fortjent. Jeg har masser af tid til at finde noget til mig selv.
Nåja og så fik jeg købt en ny barbermaskine. Den gamle – kun 5-6-7 år gammel! – var begyndt at skære, da det “gitter” der sidder for skærebladene var gået i stykker. Jeg brugte den et stykke tid efter, da den akkurat kunne bruges, hvis man lige holdte den i en bestemt vinkel, men i går knækkede mere af, så NU var det slut. Heldigvis havde jeg et tilgodebevis til en isenkræmmer, så det hjalp lidt på udgiften og jeg slipper for ridser på kinderne.
-Jacob
2 comments:
Godt mor har fundet et sted hvor hun kan finde freden ;)
MHT barbermaskinen? Nogensinde prøvet en skraber - de kommer jo efterhånden med 7 blade..
Ja jeg har længe svoret til skrabere, men efterhånden kan min hud slet ikke klare helt glatte barberinger, så jeg er gået over til maskine. Det er også nemmere, når man har markeret/stylet skæg. Med en skraber kommer man nemmere til lige at hakke for meget af :-)
Post a Comment